Fodboldikonet Preben Elkjær kan ikke lade være med at ryste lidt på hovedet over kritikken af, at herrelandsholdet slutter sin sejrssang af med ordene »store patter«.
Han kan »helt ærligt« ikke huske landsholdets sejrssange i omklædningsrummet fra dengang i 1980erne med dynamitholdet og VM i Mexico, og han husker heller ikke ordlyden af mesterskabssangen i badet med Verona i 1985.
Men det kommer ikke bag på fodboldikonet Preben Elkjær, at det nuværende herrelandshold som så mange andre hold synger om »store patter« i deres sejrssange. På samme måde kommer det heller ikke bag på ham, at denne ordlyd i dag bliver genstand for kritik og kaldt sexistisk.
Polemikken om landsholdets sejrssang med de afsluttende to ord »store patter«, beskrevet her på b.dk, vidner ifølge den gamle fodboldstjerne om, at »alt i dag er til diskussion, og alt er oppe at vende«.
»Man føler sig ramt af alting i dag. Det kræver ikke meget mere, end at en enkelt person brokker sig, så er helvede løs,« mener han.
Derfor var den aktuelle sag om landsholdets sang heller aldrig blevet til en sag, dengang TV-kommentatoren Preben Elkjær selv var spiller.
»Hør nu her, vi snakker om unge mennesker. De tænker jo ikke noget som helst nedladende med deres sang. De er glade, de har vundet, det er deres kampråb, og i det her tilfælde er det så »store patter«. Det er da at gå i små sko at klage over det,« siger den 60-årge Preben Elkjær:
»Jeg må indrømme, at jeg ikke kan lade være med at ryste lidt på hovedet over det. Jeg har efterhånden også patter. Skal jeg så også føle mig stødt? Er det ikke lige før, ”store patter” i virkeligheden er en hyldest?«
Preben Elkjær oplever denne krænkelseskultur mange steder. Tag nu den evindelige debat om julemandens hjælper, Zwarte Piet, i bl.a. Preben Elkjærs andet hjemland, Belgien, hvor han i sin tid som spiller mødte sin kone, Nicole.
Zwarte Piet er med i optog osv., og ofte bliver han fremstillet af en hvid person malet sort i ansigtet. Hvilket bliver omtalt som blackface og altså racistisk.
»Det er jo ikke bare det her. Der er mange ting, man ikke kan gøre mere,« siger han.
