Curt Hammerschmidt var 64 år, da han blev indlagt med en brækket hofte. Men han forlod aldrig sygehuset, og to år efter var han død.

Resistente bakterier på hospitalet åd ham op.

Log ind på BT PLUS og læs hele artiklen om, hvordan multiresistente bakteier på hospitalet tog livet af Curt. Læs også Hillerød Hospitals svar på familiens kritik.


Curt Hammerschmidt var 64 år, da han blev indlagt med en brækket hofte. Men han forlod aldrig sygehuset, og to år efter var han død.

Resistente bakterier på hospitalet åd ham op.

De multiresistente bakterier af typerne MRSA og ESBL samt et hårdt angreb af stafylokokker tog på tragisk vis livet af ham. Stafylokokkerne fik han gennem et kateter, han havde i halsen, men ingen ved, hvordan han under indlæggelsen er blevet smittet med MRSA og ESBL.

Hans hustru, Ina Hammer- schmidt, er rystet over det lange forløb. Hun beskriver Hillerød Hospital ‘som det sidste sted, hun nogensinde skal indlægges’.

»Jeg havde ikke regnet med, at det ville ende sådan her. Det gik ned ad bakke fra dag et, men jeg troede ikke, jeg skulle sidde alene nu. Det er stadig nyt for mig, selvom der er gået fem måneder,« siger hustruen.

Som BT tidligere har skrevet, er antallet af patienter, der bliver smittet med multiresistente bakterier under indlæggelse på danske hospitaler, steget kraftigt det sidste par år.

Især håndhygiejne og rengøring er afgørende for bekæmpelsen af de yderst smittende bakterier. Men som familien Hammerschmidt fortæller, både med ord og billeder, kneb det gevaldigt med rengøringen på Hillerød Hospital. Og det endte altså med at få skæbnesvangre følger.

Han var 181 cm høj og vejede beskedne 64 kg, før han blev indlagt. Men efter det lange sygdomsforløb var han så afkræftet, at vægten kun viste 53 kg.

»Det kan jo ikke være rigtigt, at man skal dø af at komme på hospitalet,« siger Ina Hammerschmidt.

Et fald ned ad en trappe satte det hele i gang. Selvom han led af lungesygdommen kol, burde det umiddelbart være ufarligt for en ellers frisk og aktiv 64-årig mand at blive indlagt med en brækket hofte. Men for Curt Hammerschmidt gik det hurtigt galt.

Anede det ikke

»I 2013 (december, red.), 14 måneder efter, at han fik en ny hofte, får vi at vide, at han har stafylokokker i blodet. De anede det ikke,« siger hustruen.

Det var ellers efter et år med flere uheldige fald og brud på både venstre og højre hofte.

I januar 2014 blev Curt Hammerschmidt indlagt med vejrtrækningsproblemer, lungebetændelse og et for højt infektionstal. Ligesom han havde en byld på venstre hofte efter en infektion i operationssåret.

Og protesen i venstre hofte endte da også med at blive fjernet, netop fordi den var inficeret med stafylokokker. Stadig både lokalt i såret og i blodet.

Operationen var dog ikke succesfuld, så det krævede en ny. Men den blev udsat, fordi lægerne under sidste operation ikke fik fjernet klipsene, som holdt såret sammen. En regulær fejl.

I februar 2014 viste prøver fortsat stafylokokker, og i marts blev han også isoleret på hospitalet, fordi han var blevet smittet med ESBL-bakterier. Det er antibiotikaresistente bakterier, som spredes via afføring. Fra patient til patient eller fra sundhedspersonale til patient.

Og i slutningen af april kunne Curt Hammerschmidt føje endnu flere ting til listen.

To år ind og ud af Hillerød Hospital endte til sidst i et dødsfald for den 66-årige Curt Hammerschmidt. 
Foto: Privat
To år ind og ud af Hillerød Hospital endte til sidst i et dødsfald for den 66-årige Curt Hammerschmidt. Foto: Privat
Vis mere

Han var positiv for MRSA, ESBL og havde stafylokokker i blodet. Han var afkræftet, havde dobbeltsidig lungebetændelse, problemer med hoften og mistænktes at have en blodprop i hjernen. Og så lå han stadig i isolation.

»Han er blevet behandlet for alt muligt andet, men han blev aldrig behandlet for stafylokokker. Og han lå simpelthen i isolation, så lang tid, at man tror, det er løgn. Først på ortopædkirurgisk, hvor det stod værst til, og så blev han sendt videre til medicinsk afdeling,« fortæller Ina Hammerschmidt.

Curt Hammerschmidt var isoleret på enestue, fordi han i en lang periode havde multiresistente bakterier i kroppen. Rengøring og god håndhygiejne er to af de vigtigste faktorer i bekæmpelsen af baktierne. Derfor undrede familien sig over, at håndvasken var utilgængelig. Foto: Privat
Curt Hammerschmidt var isoleret på enestue, fordi han i en lang periode havde multiresistente bakterier i kroppen. Rengøring og god håndhygiejne er to af de vigtigste faktorer i bekæmpelsen af baktierne. Derfor undrede familien sig over, at håndvasken var utilgængelig. Foto: Privat
Vis mere

Vil skjule fejl

Familien har ansat en privat konsulent til at hjælpe dem med at finde hoved og hale i sagen.

Ifølge hustruen beskriver konsulenten, som bistår privatpersoner i klager mod sundhedsvæsenet, sagen som ‘vanskelig og uigennemtrængelig’. At hun aldrig før har været ude for en sag, der har været så besværlig, fordi de har forsøgt at skjule en masse fejl.

»Der mangler navn og initialer på den behandlingsansvarlige i 139 ud af 149 prøver, og det gør det svært at placere et ansvar. Og identifikationsnummeret mangler også, så det er svært at finde i det elektroniske system,« siger Ina Hammerschmidt på baggrund af konsulentens arbejde.

Curt Hammerschmidt skulle ellers på pension, når han fyldte 65 år, og Ina Hammerschmidt var gået på efterløn, fordi parret skulle ud at rejse. Men hun var nødt til at tage arbejde igen.

»Vi gik og troede på, at det nok skulle gå i orden. Men så blev vores økonomi fuldstændig smadret, fordi jeg stod alene med alle udgifterne,« siger Ina Hammerschmidt, som måtte sige farvel til sin mand den 24. januar 2015 efter to hårde år.

Familien fortæller, at der tit var meget klistret på gulvet. Foto: Privat
Familien fortæller, at der tit var meget klistret på gulvet. Foto: Privat
Vis mere

Uddrag af Curt Hammerschmidt sygdomsforløb:

 

1. november 2012: Curt brækker venstre hofte, da han falder ned ad en trappe og gennemgår operation.

December 2012: Genoptræning i Spanien, hvor han uheldigvis falder og brækker kravebenet og bøjer de skruer, der sidder i hoften.

7. marts 2013: Infektion omkring protesen i venstre hofte.

22. juni 2013: Curt falder igen, og der går hul på såret på venstre hofte.

Oktober 2013: Infektion i venstre hofte og indlæggelse i en længere periode.

2. december 2013: Curt falder igen og får endnu et brud på venstre hofte.

18. december 2013: Udskrives, men prøver viser stafylokokker i blodet. Det er 13 måneder efter, Curt blev opereret første gang. Ingen anede, han var smittet.

20. januar 2014: Indlægges igen med vejrtrækningsbesvær på grund af lungebetændelse og højt infektionstal. Byld på venstre hofte som følge af tidligere infektion.

21. januar 2014: Curts venstre hofteprotese fjernes pga. stafylokokker, og der fjernes betændelse inde i hoften. Og der er stadig stafylokokker i blodet.

7. februar 2014: Ny operation er nødvendig, fordi en såkaldt cementspacer sidder forkert. Operationen udskydes, fordi de har glemt at fjerne klipsene, der holder såret sammen.

11. februar 2014: Operationen gennemføres, og der findes stafylokokker.

19. februar 2014: Bliver udskrevet til genoptræning, men indlægges kort tid efter med vejrtrækningsbesvær.

2. marts 2014: Kommer i isolation med ESBL. og udskrives. Men indlægges igen med vejrtrækningsbesvær og dobbeltsidig lungebetændelse. Stadig med ESBL og stafylokokker og er derfor isoleret.

7. april 2014: Er blevet udskrevet, men ved en kontrol på Hillerød Hospital er han MRSA-positiv, og det væsker fra hans venstre hofte.

26. april 2014: Indlægges med vejrtrækningsbesvær. Curt er ukontaktbar, og lægerne har mistanke om en blodprop i hjernen. Han har igen dobbeltsidig lungebetændelse og er stadig i isolation pga. hospitalsbakterier.

8. maj 2014: Opereres i hoften og får fjernet absces (en form for byld). Og forsøg på at give sondemad mislykkes.

15. juli 2014: Flyttes til en plejebolig.

1. september 2014: Indlægges med vejrtrækningsbesvær - og udskrives igen efter nogle dage.

15. oktober 2014: Indlægges med vejrtrækningsbesvær, og der findes stafylokokker i lunger og urin.

4. november 2014: Udskrives til plejebolig igen.

9. december 2014: Curt Hammerschmidt indlægges med vejrtrækningsbesvær - og udskrives igen efter nogle dage.

27. december 2014: Indlægges med blod i urinen på Herlev Hospital.

12. januar 2015: Indlægges med vejrtrækningsbesvær og overflyttes til intensiv afdeling i en periode.

24. januar 2015: Curt dør på hospitalet.

Nordsjællands Hospital. Hillerød Sygehus
Nordsjællands Hospital. Hillerød Sygehus
Vis mere

SVAR FRA HILLERØD HOSPITAL

Nordsjællands Hospital vil ikke kommentere eller gå ind i enkeltsager, der er i proces i Patient-erstatningen, skriver de til BT.

I en mail uddyber vicedirektør for Nordsjællands Hospital Tomas Joen Jakobsen følgende:

»Det er meget beklageligt, hvis patienter har oplevet en mangelfuld rengøring på hospitalet, og det vil vi altid forsøge at gøre bedre.

Målrettet indsats

Generelt har hospitalet en omfattende og målrettet rengørings- og hygiejneindsats, som over de seneste år har resulteret i et dokumenterbart højt rengøringsniveau, og vi lever op til de regionale krav for rengøring og hygiejne.

Overodnet har hospitalet få problemer med multiresistente bakterier, hvilket skyldes en meget ihærdig og systematisk indsats på mange niveauer. Infektioner kan desværre ikke helt undgås i et moderne samfund, og selv om alle data viser, at Nordsjællands Hospital ligger meget lavt i antallet af hospitalserhvervede infektioner, så er hvert enkelt tilfælde både beklageligt og et tilfælde for meget.«