Aldrig før har der været så mange flåter, der bærer på farlige bakterier, du kan blive syg af. Blandt de hyppigste er den frygtede borrelia. Få indblik i den flåtbårne sygdom og hvordan du skal forholde dig til blodsugerne.

I sidste uge kom det frem, at den tidligere superliga-spiller for Esbjerg Brian Fakkenor døde af den flåtbårne sygdom borrelia. Siden har det dog vist sig, at det var nervecelle-sygdommen als, der var skyld i hans bortgang. Man kan nemlig ikke dø af borrelia, men den er stadig ganske alvorlig - og flere og flere danskere får infektionen.

Opret abonnement på PLUS og få indblik i den flåtbårne sygdom borrelia. Du får desuden nyttige råd så du og dine børn undgår at blive smittet, og hvordan du skal forholde dig, hvis skaden er sket.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Guide: Sådan undgår du at blive smittet
  • Guide: Hold dig og dine børn fri for flåter
  • Kend flåtens forskellige sygdomme

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Aldrig før har der været så mange flåter, der bærer på farlige bakterier, du kan blive syg af. Blandt de hyppigste er den frygtede borrelia. Få indblik i den flåtbårne sygdom og hvordan du skal forholde dig til blodsugerne.

I sidste uge kom det frem, at den tidligere superliga-spiller for Esbjerg Brian Fakkenor døde af den flåtbårne sygdom borrelia. Siden har det dog vist sig, at det var nervecelle-sygdommen als, der var skyld i hans bortgang. Man kan nemlig ikke dø af borrelia, men den er stadig ganske alvorlig - og flere og flere danskere får infektionen.

51-årige Ib Lauritsen fra Bording nær Ikast tog sig ikke af et lille, rødt mærke på sin brystkasse, da han i forbindelse med en jagttur for snart to år siden blev bidt af en flåt. Flåten sad formentlig i det rådyr, som han havde skudt på turen.

51-årige Ib Lauritsen blev i forbindelse med en jagttur for snart to år siden bidt af en flåt. Flåten sad formentlig i det rådyr, som han havde skudt på turen. I begyndelsen tog han sig ikke af det lille, røde mærke på sin brystkasse. Det kom han senere til at fortryde. Foto: Claus Fisker
51-årige Ib Lauritsen blev i forbindelse med en jagttur for snart to år siden bidt af en flåt. Flåten sad formentlig i det rådyr, som han havde skudt på turen. I begyndelsen tog han sig ikke af det lille, røde mærke på sin brystkasse. Det kom han senere til at fortryde. Foto: Claus Fisker Foto: Claus Fisker
Vis mere

»Jeg har nok altid tænkt, at det var usandsynligt, at jeg kunne blive smittet. Så da jeg opdagede mærket, tog jeg det stille og roligt. Jeg tænkte nok, at det bare var en hudlidelse, der gik over i løbet af nogle dage,« siger han.

Det viste sig dog senere, at det var langt mere alvorligt. Ib Lauritsen havde fået den flåt-bårne sygdom, borrelia – en sygdom, der i de fleste tilfælde går over efter antibiotikabehandling, men som, hvis ikke den bliver behandlet, i værste fald kan medføre muskellammelser og nerve-smerter.

Tættere på danskerne

Først i 1981 blev man opmærksom på bakterien, og siden da er antallet af smittede danskere steget. Det skyldes, at rådyrbestanden, der er bærere af de mange flåter, er steget markant de seneste år. De opholder sig ikke længere kun i skoven, men kommer også ud i boligområder og på rastepladser, så flåterne kommer tættere på den almindelige dansker.

Der findes ingen nøjagtige tal på, hvor mange der hvert år bliver bidt af en flåt, men det skønnes, at ca. 150.000 danskere er uheldige at få et flåtbid. Heraf får så ca. 15.000 en infektion - som f.eks. borrelia - den værste flåtbårne sygdom, fordi den er så udbredt (omkring 15 pct. af flåterne bærer bakterien). Smitterisikoen er ikke stor, hvis man når at fjerne flåten inden for 24 timer, men overser man det lille bæst, kan det altså føre til lammelser af centralnervesystemet.

Flåter på jagt

Ifølge overlæge ved Statens Serum Institut Kåre Mølbak er det lige nu højsæson for flåter, og derfor bør man være ekstra påpasselig, hvis man færdes i skoven eller luger ud i bedene derhjemme:

»Her i begyndelsen af sommeren er de små flåter på jagt efter deres næste blodmåltid. Så man skal huske at tjekke sig selv for flåter og røde mærker og i øvrigt tage fornuftigt tøj på, hvis man opholder sig på fugtige steder. Det vil sige tætsiddende tøj, der dækker huden,« siger han og forklarer, hvorfor borrelia kan være farlig:

»Hvis sygdommen først får lov at udvikle sig, fordi man måske har for travlt eller ignorerer symptomerne, så kan det være svært for lægen at stille en diagnose. På det tidspunkt er symptomerne nemlig ofte uspecifikke som f.eks. træthed, hovedpine og ledsmerter.

Derudover er det ikke alle, der danner antistoffer i blodet, som er den måde, vi typisk sporer det på,« siger Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut, som hvert år registerer flere og flere tilfælde af borrelia.

Underrapportering

Omkring 2.000-3.000 danskere får hvert år stillet diagnosen, men der er formentlig tale om underrapportering, viser undersøgelser fra Slagelse Sygehus.

Tilbage til Ib Lauritsen, der så bort fra sit røde mærke – og derfor blev alvorligt syg:

»Jeg kunne dårligt rejse mig fra sofaen, så ondt gjorde det i mine muskler,« siger han.

I snart to år har han kæmpet med bl.a. ledsmerter pga. biddet, da han først sent kom i gang med medicinsk behandling. Systemet havde egentlig også opgivet at hjælpe den 51-årige mand. Derfor har Ib Lauritsen for tre måneder siden selv opsøgt hjælp på en privatklinik. Her har han fået en kombination af kinesisk malurt og antibiotikabehandling. Efter det er symptomerne blevet mindre:

Har stadig smerter

»Jeg har stadig muskelsmerter, men jeg er stoppet med at tage medicin.

Jeg har ikke lyst til at tage antibiotika resten af mit liv, siger Ib Lauritsen, der i dag fortryder, at han ikke før reagerede på sit røde mærke.

»Det er torskedumt, at jeg ikke gjorde noget ved det, når jeg nu ved, hvor alvorligt det kan være.«

René Bødker, epidemiolog ved DTU Veterinærinstituttet, fraråder dog ikke folk til at gå i skoven. Tværtimod:

»Det er forbundet med velvære og motion, og det er stadig kun en brøkdel, som bliver alvorligt syge.

Der er mange flere, som lider af stress, diabetes eller hjerte-sygdom, fordi de sidder for meget stille. Derfor kan jeg kun anbefale, at man tager en tur i skoven,« siger han.


GUIDE: Sådan undgår du at blive smittet

Hvis du finder en flåt på din krop, vil smitterisikoen være meget lille, hvis den bliver fjernet inden for 24 timer. På apoteket kan du købe specielle tænger, der er en af de sikreste måder at fjerne flåten på. En almindelig pincet kan også bruges til formålet.

Tag fat om flåten så langt nede om hovedet, som du kan, uden at den går i stykker. Drej flåten rundt et par gange og træk derefter langsomt, indtil den slipper sit tag. Du må ikke rykke voldsomt og klem ikke om dens krop. Du skal have hele skovflåten ud, når du fjerner den. Når de har bidt sig fast, sidder de med hovedet helt nede i huden. Klem aldrig på flåtens krop, da man kan risikere, at den så tømmer sit maveindhold, der indeholder bakterier. Hold dig fra de gamle råd om f. eks. at brænde flåten med en cigaret eller smøre vaseline over den.

Søg læge, hvis der opstår rødt udslæt omkring bidstedet eller andre symptomer i ugerne efter et bid. Gem gerne flåten og tag den med til lægen i en lufttæt beholder, hvis du har mistanke om infektion.


GUIDE: Hold dig og dine børn fri for flåter

Flåter suger blod fra mennesker og dyr og kan være små som knappenålshoveder.
Foto: Scanpix/Iris
Flåter suger blod fra mennesker og dyr og kan være små som knappenålshoveder. Foto: Scanpix/Iris Foto: Mushy
Vis mere

1. Undersøg både dig selv og dine børn for flåter efter skovturen. Flåter sidder nemlig oftest i skyggefuld vegetation på fugtige steder, eksempelvis højt græs. Tjek især varme eller fugtige områder på kroppen som skridtet, knæhaser, nakken eller armhulen. Jo hurtigere, du finder bæstet, desto mindre risiko er der for infektioner.

2. Tag lyst tøj på, det gør det lettere at opdage flåten. Ryst tøjet og giv det eventuelt en tur i tørretumbleren eller i fuld sol på tørresnoren.

3. Når flåten bider, kan vi mennesker ikke mærke det pga. flåternes lokalbedøvende spyt. Det er derfor en god idé enten at have sokkerne uden på bukserne, holde sig til stier uden bevoksning eller tage gummistøvler på med bukserne ud over.

4. Citron-eukalyptusolie har i forsøg vist sig at kunne holde flåter på afstand. Mange helsekostbutikker sælger midlet.