Uhelbredeligt syge patienter på Herlev Hospital får nu som de første i verden en behandling med en helt ny type immunterapi-vaccine mod knoglemarvskræft, som skal sørge for at holde sygdommen under kontrol.
Når patienter får konstateret kræft, kan de måske i fremtiden blive tilbudt en vaccine, som skal sørge for at holde den frygtede sygdom under kontrol, så man slipper for tilbagefald og kan leve med den som en kronisk tilstand i en lang årrække, som det er tilfældet med f.eks. hiv eller diabetes.
Det er perspektiverne i et opsigtsvækkende dansk forskningsprojekt, hvor læger på Herlev Hospital arbejder på at udvikle en helt ny type immunterapi-vaccine mod i første omgang knoglemarvskræft.
Med i projektet er 10 uhelbredeligt syge patienter, der som de første i verden i løbet af et år 15 gange vil få indsprøjtet en vaccine med et peptid, et lille stykke af et protein, som »booster« patienternes eget immunforsvar til bedre at kunne bekæmpe kræftcellerne.
Der er tale om en såkaldt terapeutisk vaccine, men princippet er det samme som ved vacciner, der skal forebygge sygdomme som f.eks. mæslinger, nemlig at man, på en effektiv måde, præsenterer immunforsvaret for det, som det gerne skal gøre noget ved og stimuleres imod, forklarer Nicolai Grønne Dahlager Jørgensen, læge og ph.d. studerende på Center for Cancer Immunterapi, Herlev Hospital.
»Forsøget er den første afprøvning af vaccinen, og i denne fase undersøger vi bivirkninger til behandlingen men kigger selvfølgelig også på effekten. I det store perspektiv arbejder vi på at ændre knoglemarvskræft fra at være uhelbredelig og med gentagne tilbagefald til at være en kronisk sygdom under kontrol,« siger han.
Immunterapi betragtes som et gennembrud i indsatsen mod kræft, og forskellige typer af behandlinger har giver bemærkelsesværdige resultater i forhold til bl.a. modermærkekræft. For nylig er et immunterapilægemiddel, Keytruda, også blevet taget i brug mod lungekræft, efter at forsøg har vist en øget overlevelse sammenlignet med kemoterapi.
De mest brugte former for immunterapi, der findes i øjeblikket, fjerner udvalgte blokkeringer for immunsystemets dræberceller, de såkaldte T-celler. Dette medfører god effekt for mange patienter, men også bivirkninger for en hel del patienter.
Med projektet på Herlev Hospital afprøves en ny form for immunterapi, og forhåbningen er, at vaccinen på en mildere, men fortsat effektiv måde, ændrer på balancen mellem at aktivere og hæmme immunsystemet.
De proteinstykker, som patienterne vaccineres med, er identiske med dele af de proteiner, der beskytter – og skjuler – kræftceller for immunforsvaret. Dermed vaccineres kroppens immunforsvar til at genkende proteinet, når det sidder på overfladen af en kræftcelle, hvor det normalt ville skjule kræftcellen for immunforsvaret.
Patienterne får første vaccine efter en periode med kemoterapi og på et tidspunkt, hvor kræftsygdommen er relativt i ro.
Vaccineformen er udviklet på Center for Cancer Immunterapi, hvor man har store forhåbninger til den, både når det gælder effekten på patienter med fremskreden knoglemarvskræft, og når det gælder potentialet til også at kunne bruge den i forhold til andre kræftsygdomme.
Knoglemarvskræft er således den første kræftform, hvor behandlingen afprøves, men forskerne forventer, at metoden kan bredes ud til en lang række andre kræftformer. Næste forsøg kommer ifølge Nicolai Grønne Dahlager Jørgensen til at foregå inden for modermærkekræft.
Der arbejdes også på at udvikle vaccinen, så den kan gives, allerede når man finder forstadier til kræft.
I Kræftens Bekæmpelse er der også store forhåbninger til immunterapi, og organisationen yder en betydelig økonomisk støtte til aktiviteterne på centret på Herlev Hospital.
»Det er et meget spændende og lovende projekt. Hvis man kan holde sygdommen i skak på denne måde, og behandlingen er uden de store bivirkninger, vi i nogle tilfælde ellers har set, vil det jo være lykkeligt. Vi har ikke noget, der kan kurere knoglemarvskræft, men hvis man kan lykkes med at holde sygdommen i ave, vil man faktisk kunne få en ret lang levetid,« siger lægefaglig vicedirektør Hans H. Storm.
