Om bare fem år vil kræft i bugspytkirtlen være den næstmest dødelige kræftform, siger ekspert.

Du bør være vaks og vågen, hvis du vil opdage, om du er ramt af den frygtede kræft i bugspytkirtlen. For det er nemlig mere end bare svært – også for din læge – at opdage om, du er ramt.

Sygdommen overgår endnu ikke de hyppigste kræftformer som prostata- og brystkræft, men det er en sygdom, der er godt på vej til at slå rekord. Det fortæller overlæge hos Kræftens Bekæmpelse Jens Oluf Bruun Pedersen.

Log ind på BT PLUS og bliv klogere på den nærmest dødelige kræftform, bugspytkirtelkræft. Læs om Inger Marie Amdi, som lever med den dødelige sygdom og om Poul Ejby Rasmussen, som vandt kampen over den frygtede sygdom.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Artikel: Den skjulte dræber
  • Case: Poul Ejby Rasmussen: 'Jeg var heldig'
  • Case: Inger Marie Amdi: 'Jeg ved godt, det er lig med en dødsdom'
  • Facts: Om Budspytkirtlen
    • De lumske symptomer
    • Mindre hyppige symptomer
    • Hyppigste kræftformer
    • Derfor opstår kræften

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Om bare fem år vil kræft i bugspytkirtlen være den næstmest dødelige kræftform, siger ekspert.

Du bør være vaks og vågen, hvis du vil opdage, om du er ramt af den frygtede kræft i bugspytkirtlen. For det er nemlig mere end bare svært – også for din læge – at opdage om, du er ramt.

Sygdommen overgår endnu ikke de hyppigste kræftformer som prostata- og brystkræft, men det er en sygdom, der er godt på vej til at slå rekord. Det fortæller overlæge hos Kræftens Bekæmpelse Jens Oluf Bruun Pedersen.

»Kræft i bugspytkirtlen er for øjeblikket den kræftform, der giver den mindste chance for at overleve. Fem år efter patienten har fået stillet en diagnose, er der kun 5-6 procent chance for, at man lever,« siger overlægen.

Hvert år får cirka 950 danskere konstateret kræft i bugspytkirtlen, og tallet er stigende, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse. I 2020 vil kræftformen således være den næstmest dødelige kræftsygdom efter lungekræft, hvis ikke lægerne bliver bedre til at behandle og opdage sygdommen i tide.

Opdages alt for sent

De dystre fremtidsudsigter skyldes blandt andet, at mange først får stillet diagnosen, når kræften har nået at sprede sig.

»I dag kan vi kun tilbyde operation til 20 procent af patienterne, simpelthen fordi sygdommen bliver opdaget alt for sent. Men chancerne for at overleve er langt større, hvis man bliver opereret og ikke kun får kemoterapi,« forklarer overlæge og professor Julia S. Johansen i Kræftens Bekæmpelses seneste nyhedsbrev.

Danske forskere kan dog have gjort et vigtigt fund i deres søgen efter at opdage kræft i bugspytkirtlen i tide, viser forskning, der blev offentliggjort i den forgangne uge. I blodprøver fra patienter, der er ramt af den snigende kræftform, har man således fundet stykker af genetisk materiale, kaldet mikroRNA, som forskerne mener, er et tegn på den frygtelige sygdom. Med et screeningsværktøj vil man måske kunne opdage kræften i tide, fastslår videnskaben.

Få symptomer

»Vi trænger til et gennembrud, fordi overlevelsen ikke har ændret sig i godt 40 år. Det er en vanskelig form for kræft, da patienterne kan gå længe, uden de ved, at de har kræft, på grund af de vage symptomer såsom som træthed og mavesmerter,« siger Jens Oluf Bruun Pedersen og uddyber:

»Hvis bugspytkirtlen ikke fungerer ordentligt, så kan ens afføring ændre sig og blive tyndere. Til sidst får man mange smerter, og det er ofte først her, folk reagerer,« siger han.

Selv om kræft i bugspytkirtlen endnu ikke er den hyppigste kræftform, er den stadig en af de mest alvorlige. Det skyldes ifølge Jens Oluf Bruun Pedersen, at den er ’godt skjult i kroppen’. Bugspytkirtlen er nemlig placeret i bughulen, der er placeret bagved mavesækken, godt pakket ind af tolvfingertarmen. Hvis symptomerne derfor bliver opdaget for sent, er kræftknuden svær at bortoperere, uden at man kommer til at påføre patienten store, livsfarlige skader.

 

--- OOO --- OOO --- OOO ---

POUL EJBY RASMUSSEN: 'JEG VAR HELDIG'

 

Det er ikke til at se, at den 62-årige Poul Ejby Rasmussen har været dødelig syg af kræft i bugspytkirtlen. Men det er blot seks år siden, at han gennemgik en 11 timer lang og kompliceret operation, hvor lægerne fjernede en svulst fra hans krop.

Dengang var han overbevist om, at han skulle dø:

»Det var som om, at verden stod stille, da jeg først fik diagnosen. Jeg havde ryddet hele kalenderen og tænkte ikke på arbejde, fødselsdage eller ferie. Jeg viskede tavlen helt ren. Jeg tog på arbejde og hentede alle mine personlige ting i tilfælde af, at jeg ikke kom tilbage. Livet ændrede sig lige dér,« siger han og tilføjer:

»Jeg havde sagt til mig kone, at det ikke var sikkert, at lægerne kunne fjerne knuden.«

Poul Ejby Rasmussen søgte første gang hjælp, da han følte sig træt og uden kræfter. Bare det at cykle en tur eller at gå op til fjerde sal var en kraftanstrengelse. Lægerne på hospitalet havde svært ved at finde ud af, hvad der var galt, og der gik tre måneder, fra han første gang gik til lægen, til diagnosen blev stillet. Det var et følelsesmæssigt opslidende forløb efter operationen.

Én af de heldige tre procent

»Jeg følte mig meget overladt til mig selv og er ærgerlig over, at jeg ikke fik tilbudt at tale med andre patienter eller en psykolog. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv,« forklarer Poul Ejby Rasmussen.

Han har dog været en af de heldige tre procent, som overlever sygdommen:

»Det var følelsesmæssig rutsjetur. Først får man at vide, at man skal dø, og pludselig skal man ikke. Det var en svær tanke, at jeg pludselig kunne leve lige så lang tid som andre raske mennesker,« siger han.

Poul Ejby Rasmussen er en af de ganske få, der har overlevet kræft i bugspytkirtlen. Privatfoto
Poul Ejby Rasmussen er en af de ganske få, der har overlevet kræft i bugspytkirtlen. Privatfoto
Vis mere

Det er nu seks år siden, at Poul overlevede det, han troede var en dødsdom. I dag kan han kun arbejde 12 timer om ugen og er til tider nødt til at tage morfin for smerterne.

Undtagelsen, der bekræfter…

»Der er gode og dårlige dage. Efter min operation oplever jeg store smerter, som gør, at jeg ikke kan arbejde så meget. Jeg vågner til tider op med voldsomme smerter og mine batterier er hurtig flade, så jeg kan maks. arbejde tre timer om dagen. Jeg er nødt til at sætte store begrænsninger, fordi jeg bliver for træt,« forklarer han.

Poul Ejby Rasmussen føler sig privilegeret over, at hans læge reagerede i tide:

»Jeg er undtagelsen, der bekræfter reglen, fordi min praktiserende læge var på mærkerne,« påpeger Poul Ejby Rasmussen, der på trods af den til tider smertefulde hverdag, er »taknemmelig for«, at han overlevede.

--- OOO --- OOO --- OOO ---

INGER MARIE AMDI: 'JEG VED GODT, DET ER LIG MED EN DØDSDOM'

 

Inger Marie Amdi husker ikke præcis, hvor mange gange hun har været hos sin læge for at klage over smerterne i maven. Men hun har været af sted mange gange – også hos specialister, hvor ingen har haft mistanke om, at det kunne være kræft.

»Jeg klagede til lægen over de samme, vedvarende smerter, og efter flere undersøgelser mente lægen til sidst, at jeg havde brug for en psykolog,« forklarer 57-årige Inger Marie.

Det var dog langtfra psykolog-samtaler, Inger Marie Amdi havde brug for. Tværtimod. Der var brug for at fjerne den kræftsvulst, hun havde fået i bugspytkirtlen, og som først måneder efter, at hun første gang gik til lægen, blev opdaget i januar 2014. I dag er hun voldsomt frustreret over netop dét faktum:

»Jeg forstår ikke, hvordan man i mange måneder kan være tilknyttet en højspecialiseret mave-tarm-afdeling og stadigvæk blive overset med denne form for cancertype,« siger hun.

Afmagt og fortvivlelse

Den sene diagnose har gjort, at lægerne ikke har kunnet fjerne svulsten. Inger Marie Amdi er derfor både fortvivlet og ked af det.

»Når man får denne diagnose, så ved man godt, det er lig med en dødsdom. Det er de største følelser, du kan komme i kontakt med i livet, som du kommer i kontakt med, når du får at vide, at du har en alvorlig diagnose. Jeg blev vred, følte afmagt og fortvivlelse over, at ingen ville lytte, da jeg havde smerter,« forklarer hun.

Foto: Thomas lekfeldt
Foto: Thomas lekfeldt
Vis mere

I dag dyrker den tidligere sygeplejerske meditation, yoga og andre forskellige former for terapi for at få tankerne på afstand. For selv om den frygtelige diagnose er stillet, vil Inger Marie Amdi ikke »bare sidde og kigge ind i en væg«.

»Mine kemobehandlinger tager voldsomt på mig, og jeg overvejer at tage en pause og bare være god ved mig selv og sætte fokus på livskvalitet og de mennesker, der betyder noget for mig som min søn og børnebørn,« siger hun.

I dag er Inger Marie Amdi tovholder i styregruppen for Pancreast- (Bugspyt red.) netværk i Danmark, der sammen med en masse andre frivillige sætter fokus på den alvorlige sygdom.

»Netværket er ikke en gave til de patienter der er i dag, men en gave til andre i fremtiden. Jeg lever stadig i håbet, for hvorfor skulle jeg ikke være blandt de tre procent, der overlever,« spørger hun.

--- OOO --- OOO --- OOO ---