Få fire eksperters bedste bud på, hvordan du får mere overskud til sjov i hverdagen ved at rydde op i dit liv:
- Stressforskeren
- Psykologen
- Effektivitets-eksperten
- Oprydnings-eksperten
STRESSFORSKEREN: ’Kommer der nyt til, må du vælge andet fra’
Vi er presset på tid. Derfor skal vi hjælpe hinanden med at lægge åndehuller ind i hverdagen – og så skal vi meditere.
Vi er presset på tid. Derfor skal vi lære at prioritere og hjælpe hinanden med at lægge åndehuller ind i hverdagen
Har du travlt?
Det har du garanteret. Det har de fleste af os. Der er meget vi skal nå i løbet af et almindeligt døgn.
Ifølge den Den Nationale Sundhedsprofil fra 2013 er hver femte dansker stresset. Spørger man kun til kvinderne er det hver fjerde, der har for højt stress-niveau.
Tallet har været støt stigende de sidste 15 år.
Det er især de 25 til 40-årige, der føler sig pressede. Særligt slemt rammer det selvstændigt erhvervsdrivende og ansatte, der følelsesmæssigt belastes på deres arbejde, det kan f.eks. være sygeplejersker, pædagoger og lærere.
Seniorforsker Bo Netterstrøm, der i mange år har forsket i stress, bl.a. på Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital er ikke i tvivl: Problemet er, at vi mangler prioritering.
"Prioritering er en forhandling om, hvad man kan nå. Jeg terper prioritering med mine stresspatienter, siger han.
Problemet er, at vi vil det hele.
“Der er enormt mange tilbud. Vi vil gå til al mulig sport, være i form, more os, rejse, opnå noget karrieremæssigt og have en familie, der fungerer. Men hvad er vigtigst? Der er så meget, der skal hænge sammen i hverdagen, at vi spænder buen for hårdt," mener han.
Svaret kan han ikke pege på. Det er op til hver enkelt at finde ud af præcis, hvad der er vigtigst. Problemet er at alt for få nogensinde stopper op og bevidst prioriterer den endeløse række af udfordringer og muligheder vi stilles overfor.
Vores egne forventninger presser os. Men det er kun den ene side af sagen.
"Den anden er, at mange oplever at være mere pressede på arbejde end man var for 30 år siden. Vi er enormt effektive på arbejde, men når vi kommer hjem er vi trætte og så kan det være svært at finde overskud til at være sig selv,"siger Bo Netterstrøm.
Skab åndehuller
Vi har brug for åndehuller for at kunne tage spurten i hamsterhjulet dag efter dag.
“Man kan lære at lægge åndehuller ind i hverdagen. Folk, der er bukket under for stress lærer det på den hårde måde. Har man ikke prøvet at være stresset kan det være svært at se, at man har behov for det. Derfor skal en chef lægge rammer for sine medarbejdere. Forældre skal lægge rammer for deres børn og ægtefæller skal lægge rammer for hinanden. Rammer for hvor meget man kan påtage sig,” siger han.
Vil børnene gå til spejder, må man hjælpe dem til at vælge om de så skal melde dans eller violin fra. Vil chefen have dig til at løse en opgave skal han samtidig pege på, hvad du til gengæld ikke skal gøre. Vil manden gå til cykling, skal hans hustru bede ham om at prioritete det i forhold til familie og arbejde.
Kort sagt er Bo Netterstrøms råd:
“Kommer der nyt til, så må man vælge andet fra.”
--- OOO --- OOO --- OOO ---
PSYKOLOGEN: “Jeg bestemmer, om jeg vil reagere på stress”
Vi bliver syge af stress, fordi vi reagerer på det. Meditation rydder hovedet og lærer os at leve med stress
Stress-reaktioner har reddet mange liv, dengang vi levede i naturen, og det, der truede, var vilde dyr eller fjender. I dag koster stress liv. For langvarig stress har direkte sammenhæng med hjerte-kar-sygdomme, depression og f.eks. type 2-diabetes.
Problemet er, at stress er designet til at beskytte os mod kortvarig, fysisk fare. Men når vi i dag stresser over komplekse, psykiske og sociale problemer på jobbet, i familien, i parforholdet eller på grund af økonomien, varer stress-tilstanden typisk længe, og så er kroppens naturlige reaktion faktisk til fare for os. Derfor er det vigtigt at omkode vores naturlige reaktion på stress, mener psykolog Christian Gaden Jensen, der forsker i stress på Rigshospitalet.
Stress er kroppens naturlige alarmberedskab.
»Når vi udsættes for fare udløses hormonstofferne kortisol og adrenalin i kroppen, og krop og sind til automatisk at reagere ved enten at flygte fra eller kæmpe mod det, der truer. Stress vil gerne skubbe os til handling,« forklarer han.
Under stress sker der tre typiske ting. sanserne skærpes, tankerne bliver automatiserede, hurtigere og mere negative, og fokus rettes mod problemet.
“Alle tre ting er super, hvis man står overfor en fysisk fare. Er stressen udløst af en slange i sandet foran dig, skal du holde øje med den, og ikke sidde og nyde solen.”
Men er stress-udløseren en kompleks situation på jobbet er det helt andre færdigheder, der skal i brug.
»Så er det mere gavnligt at kunne analysere situationen langsomt og bevidst, se både problemer, muligheder og løsninger, at kunne skifte fokus og være kreativ, fremfor automatisk, og at kunne bevare roen i stedet for at handle straks,« siger han.
Stress er et samfundsproblem. Men det offentlige tilbyder ikke videnskabeligt udviklede og dokumenterede stressbehandlinger.
Det vil non-profit organisationen Center for Psykisk Sundhedsfremme nu ændre på.
»Vi vil revolutionere sundhedssektoren i samarbejde med de danske kommuner og stressforskningscentre. Tilbyde offentlig, gratis stressbehandling til alle. For stress er et samfundsproblem – ikke en individuelt problem. Al forskning viser, at forebyggelse sparer penge,« siger centerleder Christian Gaden Jensen.
Hans forskning viser, at man kan forebygge og afhjælpe stress med meditation.
»Under pres reagerer man automatisk og hurtigt i stedet for at være langsom og bevidst. Vi prøver at dæmpe stress-reaktionen ved at lære at være til stede i en afslappet tilstand, hvor sindet er roligt, så man ikke reagerer med det samme, og på de måder, man plejer. Men i stedet være rolig, lidt mere åbent og lidt længere til stede i situationen, før man vælger sine handlinger.«
To kommuner - København og Aalborg - er som de første gået med i et flerårigt forsøg, der skal undersøge effekten af meditation som behandling og forebyggelse af stress.
Kurserne hedder ‘Åben og Rolig’ og tilbydes til tusindvis af stressramte borgere i de to kommuner i de næste år. Målet er, at give deltagerne en bevidst opmærksomhed på problemer, de stresser over, og at træne bevidste strategier.
Kroppens automatpilot vil under stress forsøge at bekæmpe det problem, der stresser.
“Men en bekæmpende strategi kræver energi, hvilket stressede mennesker sjældent har. Det resulterer i forhøjet blodtryk, og en forværrelse af stresssituationen. Derfor har man brug for er at lære nogle strategier, der kræver mindre energi,” siger han.
Under meditation træner man en ny opmærksomhedsstrategi
»Der ikke er anstrengende, ikke er negativ, ikke er jagtende, og som er bevidst fremfor automatisk, siger Christian Gaden Jensen.
Man mærker sin krop, mærker stemningen i sig selv. Lærer at tillade, at den er, som den er, uden at man behøver at handle. Man træner, at være, fremfor at gøre. Dette gælder både i behagelige, samt ubehagelige situationer.
»Det er ekstremt provokerende for mange. De første tre uger kan det faktisk forværre oplevelsen af stress. Folk troede, de havde det slemt, men pludselig kan de mærke, at de også er ‘afsindigt rasende’ eller ‘trætte helt ind i knoglemarven’,« som han forklarer.
Men ved at lade stressen komme frem uden automatisk at reagere mod den, genvinder de stress-ramte kontrollen over deres situation.
De stress-ramte når frem til en erkendelse af at:
»Det her stresser mig, men det er okay. Det skal ikke nødvendigvis lede til en handling. Det er mig, der bevidst bestemmer, hvordan jeg skal handle – det er ikke stress-reaktionen, der bestemmer.«
--- OOO --- OOO --- OOO ---
OPRYDNINGS-EKSPERTEN: ’Det skaber ro i hovedet at rydde op’
Bunker af rod, vasketøj og uorden dræner os for energi og skaber afstand til andre mennesker. Ryd op og få mere overskud
Behøver man virkelig 200 kvadratmeter, to biler i garagen og dyre computere i hvert rum, for at være lykkelig? Ikke hvis man spørger oprydningskonsulent Kamille Sommer.
»Spørger man folk på deres dødsleje, hvad det vigtigste i deres liv har været, er det sjældent, ting de nævner. Men derimod venskaber, rejser og familie,« siger hun.
Selv sværger hun til ’simple living’ og tror på, at livet bliver mere enkelt, hvis vi køber mindre, genbruger mere og rydder op i det, vi har.
Hendes motto er: ‘Ryd op og gør plads til det, der virkeligt betyder noget…’
»De ting, der betyder meget, behøver ikke være dyre, men kan være en sten, man har fået af sin morfar«, siger hun.
Faktisk oplever hun, at vores ejendele – og det rod de ofte efterlader, hvis der er for mange af dem – kan skabe afstand til andre mennesker.
»Ejer man meget, kan man f.eks. blive bange for indbrud og af den grund isolere sig fra andre. Ligesom overvægtige mennesker kan gemme sig i deres fedt og korpus, kan man gemme sig bag sit rod. Rod kan nemlig være en legal undskyldning for ikke at invitere folk hjem.«
Kamille Sommer, der er uddannet fra ’Nordisk Akademi for Lotus Feng Shui’, tror på, at vi skal komme rodet til livs. Ikke for at kunne fremvise et perfekt hjem, men for at få mere energi.
Det skaber ro i hovedet at rydde op i sine ting.
»Det tømmer hukommelsen og nulstiller hovedet. Har man for mange gøremål, for mange ting at holde styr på, kommer det til at fylde for meget på øverste etage. Visuelt betyder det noget, at der er pænt og rart i ens hjem. Det giver energi, glæde og overskud til at invitere mennesker hjem.«
Desuden er det dyrt at rode, pointerer hun.
»Når man ikke kan finde sine ting, må man hele tiden købe nye. Jeg ryddede engang op hos en kvinde, der købte flag, lys og servietter hver gang, der var børnefødselsdag i familien. Da vi ryddede op, fandt vi så mange rester, at hun aldrig mere i hele sit liv skal købe hverken lys eller servietter.«
Men hvorfor er det så svært for mange af os at komme rodet til livs?
I følge Kamille Sommer er der flere forklaringer.
»Der kan ligge en frygt gemt bag at smide ting ud. Rod kan handle om, at man ikke tør slippe ting eller minder, fordi man er bange for, at minderne så forsvinder. Nogle gange skyldes rod psykiske sygdomme. Men det kan ironisk nok også dække over perfektionisme – klarer man ikke at få lavet det perfekte hjem fra starten, opgiver man.«
Yak-strategien
Et typisk problem, når man skal i gang med skraldesæk, støveklud og storskrald er, at projekterne spænder ben for hinanden. Det har et navn: ‘Shaving the Yak’ (at barbere yakoksen, red.)
Kender du dét, at man har besluttet f.eks. at flytte om i gæsteværelset. Men inden, man kan gøre det, skal der ryddes op i kælderen, så man kan få fat i den sofa, der står bagerst. Inden man kan det, skal der ryddes op i kælderen og køres til storskrald. Men inden man kan det, skal traileren ud af garagen. Men før det kan ske, skal bilen poleres. Dét kræver en særlig klud, og inden man får set sig om, står man i zoo og er i færd med at barbere yakoksen …
I følge den engelske rengøringsguru Karen Kingston skal man altid undgå barbering af okser. Hendes råd lyder:
»Gør kun det allermest nødvendige for at kunne dét, du oprindeligt havde sat dig for at gøre – aldrig mere end det. Med andre ord, hold dig dit oprindelige mål for øje og tillad ikke dig selv at gå ud af en tangent,« skriver hun på sin blog.
Husk – at det er meget bedre at gøre det godt nu, end at gøre det perfekt senere.
Når Kamille Sommer tager på hjemmebesøg hos ordenshungende danskere, begynder hun altid med en snak om, hvad det er, der afholder hendes klienter fra at rydde op.
»Mange har svært ved at skille sig af med f.eks. bøger. Så spørger jeg om det er en bog, de kommer til at læse igen? Har man tre bøger med samme tema, vil man højst bruge én af dem som opslagsværk. Sætter man en ny bog på hylden, så overvej om en anden skal ud. Der skal være et naturligt flow i tingene,« siger hun.
»Det jeg gerne vil frem til er, at man kun skal beholde de ting, der betyder noget, og som gør én glad.«
--- OOO --- OOO --- OOO ---
EFFEKTIVISERINGS-EKSPERTEN: »Effektive mennesker er lykkelige«
Med fokus og enkle strategier bliver du mere effektiv på arbejde og får overskud til alt det sjove.
»Effektiv arbejdsdag - sådan« lyder som et kursus de fleste chefer kunne have lyst til at sende deres medarbejdere på. Men når Dorthe Rindbo, der er coach med speciale i personlig planlægning og effektivitet, hjælper sine klienter med at skabe tid, overblik og overskud i en travl arbejdsdag, er det sjældent for chefens skyld.
Effektiviteten kommer nemlig ikke kun chefen til gode, men er mest til glæde for medarbejderen selv, der med en effektiv arbejdsdag får mere energi også i fritiden.
»Effektivitet er ikke at nå en masse, men at nå det vigtige. Jeg skelner mellem at være produktiv og effektiv. Er du produktiv, sætter du mange hakker på din ‘todo-liste’. Men det, du når, har ikke nødvendigvis stor værdi. Er du effektiv, krydser du ikke nødvendigvis mange lister af, men du når det vigtigste«.
Som eksempel bruger hun sekretæren Lis, der på sit arbejde er meget serviceorienteret. Hun ordner alt, hvad hun bliver bedt om, og er populær - på sit arbejde. Men Lis ked af det, for når hun kommer hjem, er hun udkørt. Egentligt er hendes grundværdi at være nærværende overfor sin familien, men derhjemme har hun ingen energi, fordi hun afleverer det hele på sit arbejde.
»Hvis Lis var effektiv ville hun være bevidst om, at det er vigtigt for hende at være nærværende, når hun kommer hjem. Hun skal lære at hver gang hun siger ja til en opgave på arbejde, bliver hun nødt til at sige nej til noget andet. I stedet for at jage anerkendelse fra chefer, skal hun søge den hos sin familie,« siger hun og forsætter:
»Arbejde er vigtigt, men der er en tendens til, at det fylder for meget for mange mennesker.«
Få følelsen af at få mere tid
I otte år har Dorthe Rindbo levet af at rådgive folk om, hvordan de prioriterer deres tid, så der bliver overskud til det, der er vigtigst. Hvad det er, er forskelligt fra person til person.
Der er typisk to typer, der ringer til Dorthe Rindbo: Dem der føler, at de overlever mere end lever. De er hele tiden bagefter. Men vil gerne have følelsen af at have overskud og være på forkant. Og så er der de ambitiøse, der bare gerne vil finde det gode system til at blive mere effektive.
Hun kan hjælpe dem begge.
»Vi kan ikke få mere tid, men jeg kan hjælpe folk med af at se anderledes på deres tid.«
Det interessante er, hvordan man kategoriserer sin tid. Hvad er f.eks. arbejde og hvad er fritid? Bliver turen til arbejde regnet som arbejde eller et åndehul?
Det handler meget om følelser.
»Har du følelsen af at være bagud eller på forkant? Kan man rykke ved opfattelsen, så turen til arbejde bliver fritid, rykker man på tidsfornemmelsen,« siger hun.
Når hun sammenligner sine klienters tidsskemaer, har hun bemærket, at mænd ikke har så mange daglige gøremål som kvinder.
»Men det er fordi, mændene oplever de daglige pligter som ‘tid med familien’.«
På samme måde mener Dorthe Rindbo, at kvinder kan lette hverdagspresset, hvis man f.eks. kan se det at lave mad som et åndehul, fremfor arbejde i hjemmet.
»Men den erkendelse har jeg selv brugt et par år på at nå til,« siger hun.
Et stort problem, hos folk under pres er, at vi vil for meget på én gang.
Derfor hjælper Dorthe Rindbo sine klienter med at skærpe fokus.
Det svarer til at rydde op I et klædeskab. Nogle gange kan man ikke se det tøj, man virkelig godt kan lide, fordi der hænger alt muligt andet foran. Både i klædeskabet og i livet er det gode råd: ‘Ryd op’.
Det kan være hårdt og ubehageligt, men det er nødvendigt.
Sekretæren, der har lært sin chef, at hun altid siger ja, vil opleve, at han kan reagerer kraftigt, når hun begynder at sige nej til opgaver.
»Det kan gøre ondt. Men når folk står ved sig selv og markerer sunde grænser får de meget mere selvrespekt og også respekt fra andre. Husk - når nogle bliver sure, at der er der nogle andre, der bliver glade I den anden ende.«
