I forsøg med mus har det vist sig, at traumatiserende oplevelser kan sætte sig i sæden i generationer efter.

En traumatiserende oplevelse er ofte en personlig ting, men stressniveauet fra oplevelsen kan påvirke den næste generation.

I et nyt studie har forskere fundet ud af, at stress forandrer produktionen af de såkaldte microRNAer i sæden hos mus.

Det skriver Nature.com ifølge Videnskab.dk.

Stress i sæden i flere generationer

Forskerne havde taget en mor-mus væk fra sine unger og udsat hende for stress for eksempel ved at putte hende i koldt vand.

Moren blev adskilt fra sine mus hver dag, så hun ikke kunne passe ordentligt på dem, og netop denne oplevelse har stresset museungerne.

Museungerne af hankøn udviste ifølge forskerne en depressiv adfærd, og forskerne fandt en unormal høj mængde af fem microRNAer i deres sæd.

For at undersøge musenes sæd nærmere, befrugtede de æg fra en ikke-traumatiseret mus. Det viste sig, at disse nye mus også havde depressiv adfærd.

Den traumatiserende oplevelse blev altså givet videre til næste generation.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Neuroscience.

Læs flere forskningsnyheder på Videnskab.dk:

Derfor har du altid plads til dessert

Video: Derfor afslører ansigtet vores følelser

Del glæde på Facebook - det smitter