En alliance vil forbedre vilkårene for demente. Sundhedsministeren er positiv

Nogle af landets største aktører på demensområdet er klar med en række konkrete forslag til, hvordan Danmark kan ruste sig til en kommende demensepidemi. Målet er at behandle demente bedre og mere værdigt.

Demens er den nye, store folkesygdom. Hver tredje time dør en patient som følge af demens, hvilket gør sygdommen til en af de helt store dræbere. Og problemet bliver ikke mindre i de kommende år. I dag lider 70-90.000 danskere af demens, og i løbet af de næste 20-30 år ventes det antal at blive fordoblet. Årsagen er, at de store efterkrigsgenerationer, 68erne, er ved at blive gamle, forklarer direktør i Alzheimerforeningen Nis Peter Nissen.

»Der er rigtig mange, der er ved at komme i den alder, hvor man begynder at få de første tegn på demens. Det er de berømte babyboomers – eller 68erne om man vil. Den generation, der er født lige omkring Anden Verdenskrigs afslutning. Det er den helt store generation, det er den største i verdenshistorien, og de er så ved at blive gamle nu,« siger Nis Peter Nissen.

Han har været med til at udarbejde en rapport med ambitioner på demensområdet, der i dag lander på sundhedsminister Sophie Løhdes (V) bord. Rapporten er udarbejdet af ’Demensalliancen’, som er en sammenslutning af Ældre Sagen, Foa, Alzheimerforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Ergoterapeutforeningen og PenSam. Forslagene i rapporten bygger på erfaringer fra seks kommuner – de såkaldt ’demensvenlige kommuner’ og handler blandt andet om hurtigere diagnosticering, bedre støtte til pårørende, uddannelse af plejepersonale, inddragelse af lokalsamfund og specialindretning af boliger til demente. Derudover har en række af Danmarks førende forskere bidraget til rapporten og de anbefalinger, der kommer i den.

Flere demente i bybilledet

Varde Kommune er en af de seks ’demensvenlig kommuner’, og her kan kommunens 50.000 indbyggere i fremtiden forvente at møde langt flere demente borgere i bybilledet. Lige nu er der cirka 900 demente i Varde, men inden for en årrække ventes antallet at være oppe på 1.400.

»En af de ting vi kan gøre, er, at vi som borgere i lokalsamfundet bliver bedre til at rumme folk, der er i et begyndende stadie af demens,« siger Thorkild Sloth Pedersen, ældre- og handicapchef i Varde Kommune.

For at forberede lokalmiljøet på mødet med de mange demente er Varde i gang med at skabe en demensskole. Her kan buschauffører, blomsterhandlere, bibliotekarer og almindelige borgere lære, hvordan man hjælper og guider demente.

Demens-landsby med egen bar

Aalborg Kommune er også en af de ’demensvenlige kommuner’. Her er et specialdesignede demensplejehjem på tegnebrættet.

Plejehjemmet bliver bygget på en måde, så alle vinduer og døre vender ind mod plejehjemmet. På den måde vil det være mere besværligt for beboerne at forlade området, mens besøgende uden demens sagtens vil kunne finde ind og ud.

»Vi bygger plejehjemmet som en lille lukket landsby, der er centreret omkring et torv, hvor der vil være butiks- og aktivitetsmiljø. Og det kan sagtens være, vi skal have en bar med rigtig øl i hanerne og det hele. Tanken er, at man skal kunne leve hele sit liv derinde, så man heller ikke har lyst til at forlade stedet,« siger Thomas Krarup (K), der er rådmand i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune.

Plejehjemmet ventes at stå færdigt i 2017.

National handlingsplan på vej

Demens er på vej til at blive et politisk varmt emne. Regeringen er med sundhedsminister Sophie Løhde i front i gang med at udarbejde en national handlingsplan på demensområdet. Planen ventes at blive fremlagt til efteråret.

BT har via mail fået svar fra Sophie Løhde på, hvordan hun stiller sig til forslagene i den nye rapport.

»Tankerne bag ’Demensalliancens’ koncept med de ’demensvenlige kommuner’ er rigtig spændende, og de overordnede ambitioner falder jo fint i tråd med regeringens nationale handlingsplan. Derfor glæder jeg mig også til at følge det arbejde videre, som ’Demensalliancen’ og de seks kommuner nu skyder i gang,« siger hun.

Hun mener, at demente gennem lang tid har været glemt.

»Demensområdet har ikke været prioriteret tilstrækkeligt politisk gennem flere år. Regeringen ønsker en national demenshandlingsplan, og jeg lægger meget stor vægt på at inddrage dem, det hele handler om, nemlig mennesker med demens og deres pårørende. Derfor rejser jeg lige nu rundt i Danmark for at for at lytte til deres erfaringer og blive klogere på, hvordan vi fremadrettet kan forbedre indsatsen på demensområdet,« skriver ministeren.