AaB-træner Kent Nielsen glæder sig til hjemmekampen på torsdag i Europa League-gruppespillet mod Dinamo Kiev.

- Jeg synes, at vi mod Hobro (1-1, red.) får vist, at vores form er opadgående. Kan vi fortsætte ad den vej, har vi bestemt en chance. Den energi, vi lægger for dagen er godkendt. Til gengæld mangler vi stadig dygtighed i at varetage de muligheder, som vi får, sagde Kent Nielsen.

U21-landsholdsspilleren Nicolaj Thomsen er også optimist.

- Jeg glæder mig rigtig meget til kampen mod Dinamo Kiev. Jeg føler, at vi kan give dem kamp til stregen, sagde han, men erkendte samtidig, at AaB i øjeblikket ikke spiller på samme niveau som i fjor, hvor "The Double" kom i hus.

- Specielt mangler vi koldblodighed, når målchancerne opstår, sagde Nicolaj Thomsen.

Efter at have spillet intet mindre end 11 kampen siden 1. september havde Kent Nielsen valgt at placere ham på reservebænken mod Hobro.

Der gik dog kun en halv time inden han blev sendt på banen som afløser for skadede og skidt spillende Frederik Børsting.

- Jeg accepterer Kents disposition, sagde Nicolaj Thomsen, der så sent som i tirsdags ellers var blandt de bedste på banen, da det danske U21-landshold takket være en scoring af ham mod Island kvalificerede sig til næste års EM-slutrunde i Tjekkiet