Brøndby bekræfter: Dialog med Liverpool om køb af Agger
- Der har i dag været spekulationer i danske og internationale medier om, at Brøndby IF er i dialog med Liverpool FC omkring en transfer af Daniel Agger, skriver klubbens direktør Jesper Jørgensen og fortsætter:
- Brøndby IF kan bekræfte, at der er dialog med Liverpool FC og Daniel Agger omkring et skifte til Brøndby IF. Såfremt det lykkes at tilknytte Daniel Agger i løbet af de kommende dage, vil den regnskabsmæssige påvirkning af årets resultat være begrænset.
Daniel Agger har tidligere på ugen forklaret til Jyllands-Posten, at fremtiden er kompliceret for ham, men nu er Brøndby i hvert fald en af mulighederne for den 29-årige forsvarsspiller, som i Liverpool er røget ned som nummer fire til en startplads efter Dejan Lovren, Martin Skrtel og Mamadou Sakho.
mest læste