Der er formentlig et par fodboldsjæle tilknyttet Facebook-profilen 'Troll Brøndby', der har hygget sig gevaldigt med at lave den hånende video om Brøndbys sæson, der i skrivende stund er afspillet over 250.000 gange på det sociale medie.

Sæsonen har ganske vist budt på flere opture for Brøndby, senest da man vandt 2-0 i OB efter en pragtkamp, men det er der ikke fundet plads til i videoen, der i stedet centrerer sig om de mange nederlag til Hobro, ydmygelsen mod Club Brugge og Daniel Aggers hjemkomst.

Videoen er blevet delt næsten 10.000 gange på Facebook, og i kommentarfeltet har folk bestemt ikke problemer med at ryste den ene 'haha'-kommentar ud efter den anden.

Herunder kan du se videoen.