Svensk TV4 beretter om en føler fra Brøndbys side for Elfsborgs Johan Larsson.

Nu kan bt.dk fortælle, at der bliver arbejdet på at tage den offensive og alsidige back fra Elfsborg til den blå-gule vestegn så hurtigt som muligt.

24-årige Johan Larsson er inde omkring det svenske landshold, men bt.dk erfarer, at Brøndby kan begå et mindre scoop ved at erhverve ham for en halv million euro - cirka 3,5 millioner kroner hvis skiftet falder på plads i det indeværende transfervindue.

Johan Larsson har mange bejlere og er fulgt tæt af blandt andre Groningen og Club Brugge, men det ligner, at han går fra Borås og Elfsborg til Brøndby.