I de første år af FC Nordsjællands tilværelse i Superligaen havde Farum-holdet gevaldige problemer med at besejre Brøndby på udebane, og det er i 17 kampe kun blevet til to sejre.

Torsdag aften skulle Olafur Kristjanssons tropper så forsøge at hente en sjælden sejr, men selv om holdet lagde ud med et brag og kom foran efter kun fire minutters spil på mål af Emiliano Marcondes, tabte man klart med 1-3.

Brøndby havde inden kampen mod FC Nordsjælland konstateret, at Randers smed værdifulde point i kampen om bronzemedaljerne, da randrusianerne tabte til Hobro, og de blå-gule kunne med en sejr over FC Nordsjælland slå et hul på seks point ned.

Der skulle da heller ikke gå mere end fire minutter efter FC Nordsjællands føring, førend en velspillende Elbasan Rashani havde vendt det hele og med en assist til Teemu Pukki og en fremprovokering af et selvmål af Lasse Petry sikrede sit hold en 2-1-føring.

I anden halvleg moste Brøndby videre, og her sikrede Andrew Hjulsager sejren på en flot frispilning af en uselvisk Alexander Szymanowski.

FC Nordsjælland har nu tabt fire kampe i streg, mens bronzen i den grad ligger til Brøndby,