Brøndby er i fuld gang med forberedelserne til klubbens 50-års jubilæumskamp mod Silkeborg på søndag, og skal man tro klubbens tifo-gruppe, bliver tilskuerne vidner til den største danske tifo nogensinde.

I en video på Brøndbys hjemmeside får man et indblik i arbejdet med den tifo, der skal pryde Brøndby Stadion den 7. december, når Silkeborg kommer på besøg. Arbejdet med tifoen har efter sigende stået på i et års tid, mens selve produktionen har været i gang siden sommeren, og i de seneste tre uger har 25-30 Brøndby-fans har arbejdet hver dag på det, der angiveligt ender med at blive Danmarkshistoriens største tifo:

»Selve tifoen er den største, der nogensinde er set i Danmark. Den bliver cirka dobbelt så dyr som noget af det, vi overhovedet har lavet indtil nu« siger Daniel Bilgrav fra Brøndby Tifo.

Den store tifo mod FC København sidste år kostede cirka 150.000 kroner. søndagens jubilæums-tifo løber op i 300.000 kroner.