Brøndby får sin angriber, og det bliver Filip Bundgaard fra Randers. 

B.T. kunne også afsløre, at klubben har spurgt ind til prisen på Superliga-topscorer Alexander Lind.

Nu kan B.T. så løfte sløret for, at klubberne er blevet enige om en handel sent torsdag aften.

Brøndby betaler ifølge B.T.s oplysninger tre millioner euro for U21-angriberen. Det er 22,5 millioner kroner.

B.T. kan også løfte sløret for Filip Bundgaards kontrakt, da han laver en aftale på 4,5 år med klubben fra Vestegnen. Den løber dermed til sommeren 2028.

Filip Bundgaard vil spille for Brøndby. 
Filip Bundgaard vil spille for Brøndby.  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det er anden gang, at klubben fra Vestegnen har forsøgt at gafle Filip Bundgaard.

B.T. kunne allerede i sommeren 2022 afsløre, at der dengang blev forsøgt at blive indgået en handel, men dér var der ikke bid.

Sjovt nok faldt det bud også på deadline-dag som i dag på transfervinduets sidste døgn for handler.

Denne gang er der hvid røg.

Se Transfervinduets deadline day-show her. Vi sender indtil midnat.