Valdemar Lund har fundet sin nye klub.

B.T. kan afsløre, at den 20-årige midterforsvarer skifter til Molde. 

Ifølge B.T.s oplysninger er klubberne blevet enige om et salg, og dermed skal han bare bestå lægetjek og sætte sin underskrift, før aftalen med den norske klub er ført ud i livet. 

FC København fik tirsdag tilgang af den skotske landsholdskæmpe Scott McKenna, som kommer direkte fra Premier League-klubben Nottingham Forest, og dermed er udsigten til spilletid i den danske mesterklub kun blevet mindre for Valdemar Lund. 

Valdemar Lund er et produkt af FC København egen talentfabrik, og hans kontrakt i FC København går til slutningen af december 2026. 

Det er blevet til 46 optrædener for løverne i Superligaen.

Nu tjener klubben gode penge på at sende ham videre, da hans udvikling ikke ville have godt af mere tid på bænken for Superliga-holdet.