Gustav Fraulo vender hjem.

B.T. kan afsløre, at Lyngby køber ham i CD Mafra, der har samme ejer som FC Midtjylland, nemlig Heartland med Anders Holch Povlsen i spidsen.

Ifølge B.T.s oplysninger vil 18-årige Gustav Fraulo få en kontrakt af fire og et halvt års varighed hos Superliga-klubben, og han kom hjem allerede søndag.

Dermed mangler kun lægetjekket mandag, inden han kan skrive under på sin aftale og blive præsenteret.

Gustav Fraulo er et produkt af FC Midtjyllands akademi, og da den portugisiske klub fra den næstbedste række blev opkøbt af Heartland i sommer, røg han sammen med flere andre spillere fra Heden til Portugal.

I CD Mafra er det blevet til 11 optrædener for U23-holdet.

Men nu er det tid til at vende hjem, for Lyngby vil have ham til at spille i Superligaen.

Gustav Fraulo har seks U19-landskampe under bæltet.