OB sender Alen Mustafic til Slask Wroclaw.

B.T. kan afsløre, at lejeaftalen med den polske klub er gået i orden.

Samtidig kan B.T. også løfte sløret for, at der er en købsoption i aftalen, så det kan blive til et permanent skifte væk fra Ådalen. 

Transferen har været på tale i diverse medier, i blandt andet Tipsbladet, i de seneste dage. 

Alen Mustafic er måske helt færdig i OB.
Alen Mustafic er måske helt færdig i OB. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

Alen Mustafic kom til Superliga-klubben for et år siden fra Slovan Bratislava, men bosnieren har ikke kunnet slå sig ind på holdet som en fast mand. 

I Slask Wroclaw skal Alen Mustafic spille sammen med en anden velkendt midtbanespiller, da også Patrick Olsen tørner ud for det polske tophold. 

Slask Wroclaw fører ved vinterpausen Ekstraklasa med tre point ned til nummer to i rækken, Bialystok. 

Mustafic fik 12 optrædener for de stribede fra Fyn.