OB er godt i gang med at trimme truppen til, inden forårets nedrykningskamp begynder.

B.T. kan afsløre, at den fynske klub sender Sauli Väisänen på leje hos Serie B-klubben Ascoli.

Tidligere onsdag kunne transfersjournalisten Gianluca Di Marzio fortælle, at der blev arbejdet på et skifte, og nu kan B.T. altså fortælle, at rammerne for en aftale er på plads med klubben fra den nedbedste italienske række.

Ifølge B.T.s oplysninger skal den finske midterforsvarer spille hele foråret i Ascoli, når lægetjekket er overstået torsdag, og kontrakten derefter er skrevet under.

Sauli Väisänen har spillet 24 landskampe for Finland. 
Sauli Väisänen har spillet 24 landskampe for Finland.  Foto: Laurent Cipriani/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Den 29-årige midtstopper kom til Odense i sommer fra italienske Cosenza.

Men han har på intet tidspunkt været blandt de foretrukne i den fynske defensiv, hvorfor det giver mening at komme på græs i Italien.

Så nu lider han samme skæbne som andre marginalspillere i OB.

Tidligere er Tyler Burey sendt på leje i Oxford, og Alen Mustafic spiller sæsonen færdig i Polen.

Sauli Väisänen har 24 landskampe for Finland.