Viborg forsøger at forstærke offensiven denne vinter.

B.T. kan afsløre, at Superliga-klubben har budt på angriberen Florian Danho fra den schweiziske klub FC Stade Lausanne-Ouchy.

Ifølge B.T.s oplysninger har Viborg lagt et bud på en halv million euro, 3,75 millioner kroner, for den 23-årige franskmand.

Men Viborg er ikke ene om jagten på Florian Danho.

Viborgs nye cheftræner, Jakob Poulsen, får måske snart nyt blod til angrebet. 
Viborgs nye cheftræner, Jakob Poulsen, får måske snart nyt blod til angrebet.  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

B.T.s kilder fortæller, at også den portugisiske klub Famalicao forsøger at få Florian Danho og er kommet med et større økonomisk tilbud.

Således forsøger Famalicao, der ligger nummer syv i den bedste portugisiske række, at lokke med et lejemål og en option på et køb til en million euro, 7,5 millioner kroner.

Viborgs bud har også inkluderet bonusser, men når slet ikke op på samme niveau.

Alligevel er det en transfer, hvor Viborg spiller med musklerne, for beløbet er i den høje ende af, hvad klubben tidligere har punget ud for spillere, og som B.T. tidligere har fortalt, blev Serginho købt for nogenlunde samme beløb, og det er et af de dyreste køb i klubbens historie.

Viborgs sportschef, Mads Agesen, er i gang med at forstærke holdet til foråret. 
Viborgs sportschef, Mads Agesen, er i gang med at forstærke holdet til foråret.  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

Ifølge B.T.s oplysninger står begge klubber i gode positioner til at få accepteret deres bud.

Florian Danho har spillet i FC Stade Lausanne-Ouchy siden sommeren 2021, men er også blevet lejet ud i perioden.

I denne sæson har den store angriber lavet tre mål og en assist i 18 optrædener.

B.T. har været i kontakt med Viborg, der ingen kommentarer har.