Det bliver Notts County, som løber med Viborg-angriberen Alassana Jatta.

B.T. kan afsløre, at klubberne er blevet enige om en handel.

Ifølge B.T.s oplysninger er Viborg og League 2-klubben blevet enige om en pris på 150.000 euro. Det er lidt over 1,1 millioner kroner.

Alassana Jatta får ifølge B.T.s kilder en kontrakt til sommeren 2026 i Notts County.

Alassana Jatta skifter til Notts County.
Alassana Jatta skifter til Notts County. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

Som B.T. kunne løfte sløret for tirsdag, havde den engelske klub lagt et bud, der oversteg, hvad Kristiansund fra Norge ville give, og i sidste ende har englænderne imødekommet Viborgs krav.

Angriberen har også selv ønsket at komme til England frem for Norge.

Der var kun et halvt år tilbage af kontrakten mellem Alassana Jatta og Viborg, og derfor var det sidste chance for Superliga-klubben til at score penge på ham, medmindre man kunne finde ud af at forlænge aftalen.

Sådan bliver det ikke. En transfer er lige på trapperne, når de sidste formaliteter er ordnet.