William Kaastrup er klar til sit første udlandseventyr. 

B.T. kan afsløre, at Randers er blevet enig med oprykkerne fra Västerås SK om at leje ham. 

Ifølge B.T.s oplysninger skal han spille for Allsvenskan-klubben i et helt år, og svenskerne har fået en købsoption med i aftalen, så de har mulighed for at købe ham fri.

Ifølge B.T.s kilder i Sverige er William Kaastrup til stede i sin nye klub netop nu for at gennemgå sit lægetjek, og når det er bestået, kan han skrive under på sin nye kontrakt. 

William Kaastrup skal spille i Allsvenskan. 
William Kaastrup skal spille i Allsvenskan.  Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

William Kaastrup kom til Randers for et år siden fra FC Københavns U19-mandskab.

I det år er det blevet til 11 Superliga-optrædener. 

Men nu er tiden inde til en ny udfordring, og det bliver på den anden side af sundet. 

Hans kontrakt med Randers løber til sommeren 2026.