AGF fik en gigantisk røvfuld, da de mandag aften blev ydmyget af FC Nordsjælland, som vandt 7-2 i Farum efter en kamp, hvor en norsk stjerne fik alle til at måbe.

Herunder får du B.T.s dom over kampen:

Hvis vi kunne have givet ham flere, så havde vi gjort det.

Det norske fodboldgeni ødelagde fuldstændig århusianerne med et hattrick. Han kørte rundt med samtlige modstandere, der prøvede at få bolden fra ham. Det var helt vildt at overvære.

Nordmanden skal efter planen tilbage til Benfica, når sæsonen er slut. Det bliver de meget kede af i FCN, for når han spiller sådan her, så er han en stjerne. Chapeau, Andreas!

Man kunne egentlig have givet prædikatet til hele AGF-bagkæden, men den lander her. For hans indsats var helt håbløs. Kørt over på højresiden af FCN-spillerne, hvor udeholdets defensive struktur var totalt fraværende. Alt sejlede.

Stod desuden bag et selvmål. Flået ud sammen med en række andre spillere midt i anden halvleg. Av!

FC Nordsjælland
Andreas Hansen 4
Oliver Villadsen 4
Kian Hansen 3
Adamo Nagalo 4
Martin Frese 5
Zidan Sertdemir 3 (Ud: 68.)
Jeppe Tverskov 5 (Ud: 77.)
Daniel Svensson 5
Marcus Ingvartsen 4 (Ud: 82.)
Ibrahim Osman 5 (Ud: 77.)
Andreas Schjelderup 6 (Ud: 82.)
-----
Mads Hansen 4 (Ind: 68.)
Conrad Harder 5 (Ind: 77.)
Mario Dorgeles 3 (Ind: 77.)
Sindre Walle Egeli UB (Ind: 82.)
Oliver Antman (UB (Ind: 82.)

AGF
Bailey Peacock-Farrell 1
Michael Akoto 1
Frederik Tingager 0
Mats Knoester 0
Jacob Andersen 0 (Ud: 65.)
Mads Madsen 1
Magnus Knudsen 1 (Ud: 65.)
Gift Links 2 (Ud: 65.)
Mikkel Duelund 1 (Ud: 65.)
Mikael Anderson 2 (Ud: 85.)
Patrick Mortensen 4
-----
Eric Kahl 2 (Ind: 65.)
Peter Bjur 1 (Ind: 65.)
Tobias Bech 2 (Ind: 65.)
Julius Beck 1 (Ind: 65.)
Janni Serra UB (Ind: 85.)

Andreas Schjelderup var flyvende.
Andreas Schjelderup var flyvende. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Vis mere

Hold da op, for en kamp! Forrygende mandagsunderholdning. Det her mesterskabsspil leverer bare.

Hæsblæsende målshow og generelt bare et vanvittigt chancehav. Hvis den neutrale fodboldseer ikke var underholdt, så er det selvforskyldt.

Nogen, der dog på ingen måde var underholdt, var de medrejsende AGF-fans. For de var vidner til en gigantisk ydmygelse af deres helte. Gennemført pinlig indsats af Uwe Röslers mandskab. De var helt til grin.

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Vis mere

For snart to uger siden måtte de to hold igennem en kæmpe farce, da de århusianske værter ikke formåede at få stadionlyset på Ceres Park til at fungere til kampstart.

Det skete først efter halvanden time.

Det var der dog ingen problemer med denne mandag i Farum. Og det gjorde hjemmeholdets fans da også gæsterne opmærksomme på med et banner, hvor de hånede AGF med det tvivlsomme stadionlys.

Uwe Rösler og resten af holdets præstation var pinlig.
Uwe Rösler og resten af holdets præstation var pinlig. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Vis mere

FCN puster FC København voldsomt i nakken. De kan næsten dufte den europæiske plads, og de har sat københavnerne under gigantisk pres. For når nordsjællænderne spiller sådan her, så kan de køre rundt med alle på kunstgræsset i Farum. Fire sejre ud af fire mulige. Wow!

AGF derimod...det var en forfærdelig indsats. De har for længst udspillet deres rolle, men det her var jo komplet unødvendigt. Også selv om de kun tænker på pokalfinalen. De skylder Danmarks næststørste by en kæmpe undskyldning.