Det danske transfervindue er netop smækket i. Derfor vurderer BTs fodboldeksperter Superliga-truppernes styrke hold for hold efter dette transfervindue.

Hvem er kommet svækket ud, hvem har styrket sig og hvem har ikke rigtigt flyttet sig? BTs fodboldkommentator Søren Hanghøj og BTs Superliga-ekspert Peter Sørensen giver svaret.

IND: Kian Hansen (Nantes), Filip Novak (Jablonec), Daniel Royer (Austria Wien), Mikkel Andersen (Reading), Paul Onuachu (Vejle - tilbage fra lejeaftale)
UD: Sylvester Igboun (Ufa), Jakob Haugaard (Stoke), Izunna Uzochukwu (Amkar Perm - fri transfer), Frederik Møller (Horsens - fri transfer), Lasse Heinze (Sarpsborg)

Søren Hanghøjs dom
«Jeg havde ikke forventet at se FCM gå ud af transfervinduet med både Pione Sisto og Erik Sviatchenko i truppen. Men det gjorde de. Oven i købet har mestrene både styrket bredden og startopstillingen. Et flot vindue. Status:  Styrket

Peter Sørensen dom
»Igboun var en af FCMs bedste, mens Royer ikke har ramt samme niveau. Onuachu kan være god i Superligaen, Kian Hansen er et scoop, og Novak fylder hullet. Status: Styrket

-----------------------------------------------------------------

IND: Nicklas Helenius (Aston Villa - fri transfer) Thomas Enevoldsen (Mechelen -fri transfer) Jukka Raitala (FC Vestsjælland -fri transfer) David Bassogog (Wilmington Hammerheads)

UD: Rasmus Thelander (Panathinaikos) Anders K. Jacobsen (OB) Donny Gorter (AZ Alkmaar -ophørt lejeaftale)

Søren Hanghøjs dom
»Rasmus Thelander var AaBs bedste forsvarsspiller, mens Anders K. Jacobsen i perioder sidste år var bedste angriber. Det har nordjyderne ikke formået at erstatte, og især defensiven kan få det svært.« Status: Svækket

Peter Sørensen dom
»Svækket i forhold til foråret -på grund af Anders K. Jacobsen, der var den klart bedste og Thelander.At Enevoldsen og Helenius er formelt på plads, rykker ikke noget i forhold til sidste sæson -og Jukka Raitala er indkøbt til bredden.« Status: Svækket

-----------------------------------------------------------------

IND: Ante Rukavina (Dinamo Zagreb - lejeaftale), Jonas Kamper (Randers - fri transfer), Jeroen Veldmate (Heracles - fri transfer), Christian Sivebæk (Vejle - fri transfer)

UD: Aleksandar Stankov (Horsens - lejeaftale), Antonio Stankov (Vejle - lejeaftale), Martin Svensson (Vejle - fri transfer), Nicholas Godtfredsen (Fredericia - lejeaftale), Elson Hooi (Breda - ophørt lejeaftale)

Søren Hanghøjs dom
»Viborg ligner en klub, der har formået at gøre et 1. divisionshold stærkere til en sæson i Superligaen. Sportsdirektør Ole Nielsen har handlet til både offensiven og defensiven, og angriberen Ante Rukavina ser spændende ud. Men er det nok?« Status: Styrket

Peter Sørensen dom
»De spillere, der er væk, er ikke uundværlige. Veldmate fungerer godt og er en styrke ved egne dødbolde, der er Viborgs farligste våben. Så holdet er forstærket - også med Kamper - men er det nok til at man ikke er oplagt nedrykningskandidat?« Status: Styrket

-----------------------------------------------------------------

IND: Janus Drachmann (Horsens - fri transfer), Troels Kløve (Horsens), Thomas Dalgaard (Heerenveen - fri transfer), João Pereira (Vejle - fri transfer), Marc Dal Hende (FC Vestsjælland)

UD: Bjørn Paulsen (Esbjerg), Erik Marxen (Randers), Niels Lodberg (Horsens - fri transfer), Daniel Jensen (Lyngby), Henrik Hansen (kontraktudløb)

Søren Hanghøjs dom
»Tabet af Bjørn Paulsen kommer til at gøre ondt på Sønderjyske, og også Erik Marxen og Niels Lodberg har været gode spillere i Haderslev og omegn. Til gengæld er Thomas Dalgaard og de to spillere fra AC Horsens stærke tilføjelser. Status: Status quo

Peter Sørensen dom
»Solide indkøb i Pereira, Kløve og Drachmann, der alle har Superliga-niveau. Lodbergs afsked burde have ramt hårdere, mens Marxens afsked er dækket af.Men det er en svækkelse, at Bjørn Paulsen er solgt.« Status: Status quo

-----------------------------------------------------------------


IND: Adrian 'Piscu' Lopez (klubløs - fri transfer), Elmar Bjarnason (Randers), Emil Nielsen (Rosenborg - lejeaftale), Josip Elez (Lazio - leje) Dzhamaldin Khodzhaniyazov (Zenit -lejeaftale) Dino Mikanovic (Hajduk Split) Daniel A. Pedersen (Silkeborg -fri transfer)

UD: Kasper Povlsen (Hobro), David Cortés (kontraktudløb), Helgi Danielsson (karrierestop), Johan Lædre Bjørdal (Rosenborg), Artur Sorin (kontraktudløb)

Søren Hanghøjs dom
»Aarhusianerne har hentet mange spillere. Nogle ligner lottokuponer, andre har allerede bevist sig i Superligaen. I sidste sæson var holdet ikke overbevisende i 1. division. Nu er holdet for godt til at rykke ud. Men nøj, hvor ser det eksotisk ud!« Status: Styrket

Peter Sørensen dom
»AGF har fornuftigt skilt sig af med spillere, der ikke havde trænerens tillid, men det er uvist, hvor meget flere af de nye spillere kan styrke holdet. Elmar Bjarnason virker som mest fornuftige handel.« Status: Status quo

-----------------------------------------------------------------

IND: Bruninho (HB Køge), Ramon Rodrigues (Trencin), Stanislav Lobotka (Trencin)

UD: Uffe Bech (Hannover), Mario Ticinovic, (Lokeren - fri transfer), Kristian Lindberg (Atl.Baleares - fri transfer), Hans Mulder (kontraktudløb), Gudjon Baldvinsson (Stjarnan)

Søren Hanghøjs dom
»Salget af Uffe Bech gør ondt i Farum, men Bruninho har udfyldt støvlerne. De to øvrige nyindkøb - begge fra den slovakiske liga - er fortsat spørgsmålstegn. Overordnet ser FCN ud til at have ca. samme styrke som før sommerferien. Ikke betryggende.« Status: Status quo

Peter Sørensen dom
»Bech var stjernen, men ikke just Kristjansons kop te - og så skal han sælges. Ramon Rodrigues virker som en god spiller. Bruninho har været sommerens køb med sine matchvinder-aktioner. De spillere, der er væk, er mere end matchet af de nye.« Status: Styrket

-----------------------------------------------------------------

IND: Mustafa Amini (Dortmund II), Erik Marxen (Sønderjyske), Mandla Masanga (Kaiser Chiefs - fri transfer)m Piotr Parsyszek (Charlton - lejeaftale), Jack Duncan (Perth Glory - fri transfer), Patrick da Silva (Brøndby - lejeaftale)

UD: Elmar Bjarnason (AGF - fri transfer), Nicolai Brock-Madsen (Birmingham), Adama Tamboura (kontraktudløb), Djiby Fall (Karsiyaka - fri transfer)

Søren Hanghøjs dom
»Kronjyderne har fået flere interessante spillere ind, men der har også været gang i exit-døren. Endda i så høj grad, at det har kostet på bredden. Hestene ser derfor en smule dårligere stillet ud, end de gjorde i foråret.« Status: Styrket

Peter Sørensen dom
»De spillere, der er kommet til, er for fleres vedkommende ikke i form, fordi de ikke har haft en betydende rolle på deres tidligere hold. Tabet af Elmar Bjarnason og Nicolai Brock-Madsen vejer lidt tungere.« Status: Svækket

-----------------------------------------------------------------

IND: Rasmus Festersen (FC Vestsjælland), Maksym Koval (Dynamo Kiev - lejeaftale), Mohamed El Makrini (Cambuur), Anders K. Jacobsen (AaB), Oliver Lund (FC Vestsjælland)

UD: Daniel Høegh (Basel), Martin Spelmann (Genclerbirligi), Kasper Larsen (Groningen), Mads Toppel (Brøndby - fri transfer), Thomas Dalgaard (Sønderjyske)

Søren Hanghøjs dom
»Offensivt er det et styrket OB-mandskab, men defensiven lader meget tilbage at ønske. Rasmus Falk er stadig i Odense, og det er afgørende for, at Kent Nielsens hold ser lidt stærkere ud, end før han overtog tøjlerne.« Status: Styrket

Peter Sørensen dom
»OBs forsvar er markant svækket med salget af de to bedste stoppere. Spelmannsalget reducerer antallet af mål fra midtbanen. Til gengæld har man i Anders K.Jacobsen og Rasmus Festersen fået to af Superligaens bedste angribere.« Status: Status quo

-----------------------------------------------------------------

IND: Nicki Bille (Evian), Bjørn Paulsen (Sønderjyske), Victor Palsson (Helsingborg), Leon Jessen (Kaiserslautern), Jesper Rasmussen (Vejle - ophørt lejeaftale)

UD: Jonas Knudsen (Ipswich), Erik Friberg (Seattle Sounders), Daniel Larsson (Granada - ophørt lejeaftale), Jeppe Højbjerg (Fredericia - lejeaftale), Mikkel Maigaard (kontraktudløb),

Søren Hanghøjs dom
»De sidste timer af transfervinduet blev brugt fornuftigt i Esbjerg, hvor Viktor Palsson og Bjørn Paulsen kom til. I forvejen var Nicki Bille kommet til. Ud af betydning er kun røget Jonas Knudsen, og der er dømt pil op i den trængte klub.« Status: Styrket

Peter Sørensen dom
»Forstærket med Bille, som -når Esbjerg finder overskud til at give ham en makker -kan indfri forventningerne som målscorer. Jonas Knudsens salg er stort set udlignet med indkøbet af Leon Jessen.« Status: Status quo

-----------------------------------------------------------------

IND: Teemu Pukki (Celtic), Jesper Juelsgård (Evian), Ronnie Schwartz (Guingamp - lejeaftale), Magnus Eriksson (Guizhou), Frederik Rønnow (Horsens)

UD: Lukas Hradecky (Frankfurt), Ferhan Hasani (kontraktudløb), Ariel Nuñez (Olimpia - lejeaftale), Alexander Szymanowski (kontrakt ophævet), Nikolai Laursen (PSV), Patrick da Silva (Randers - lejeaftale)

Søren Hanghøjs dom
»Er ikke bedre end før sommerferien.Det er et problem, for det er konkurrenterne i toppen. Hradecky er væk, og selv om Frederik Rønnow er god, er han pt.ikke lige så god. Til gengæld har Brøndby fået flere offensive muligheder.« Status: Status quo

Peter Sørensen dom
»Har skilt sig af med en af stjernerne i Hradecky, men erstatningen kan være en kommende landsholdsmålmand. Juelsgård, Eriksson og Schwartz er alle hentet i klubber, hvor de ikke spillede, så vi venter på at se, hvad de reelt kan.« Status: Status quo

-----------------------------------------------------------------

IND: Benjamin Verbic (Celje), Federico Santander (Olimpia), William Kvist (Wigan - fri transfer), Peter Ankersen (Salzburg - lejeaftale), Kasper Kusk (Twente)

UD: Rurik Gislason (Nürnberg), Marvin Pourié (Ufa - lejeaftale), Steve De Ridder (Zulte-Waregem - lejeaftale), Björn Sigurdarsson (Wolverhampton - ophørt lejeaftale), Younes Felfel (FC Vestsjælland - fri transfer)

Søren Hanghøjs dom
»FCKs trup er bedre, end den var før sommerferien. Det kan der ikke herske tvivl om. Benjamin Verbic ligner et klassekøb, og også Federico Santander har vist glimt af klasse. Værre står det til for Kasper Kusk og Peter Ankersen.« Status: Styrket

Peter Sørensen dom
»På papiret er FCK styrket markant. Men kun Verbic har leveret den vare, som FCK jagtede. Kusk og Ankersen har ikke løftet, mens Santander ikke er kommet i afslutterens rolle - om end han er en god allround-angriber.« Status: Styrket

-----------------------------------------------------------------

IND: Mayron George (Limon), Kasper Povlsen (AGF - fri transfer), Morten Beck Andersen (Silkeborg - fri transfer), Tidiane Sane (Elazigspor - fri transfer), Gökcan Kaya (Randers FC)

UD: Mads Hvilsom (Braunschweig), Martin Mikkelsen (Silkeborg - fri transfer), Ruben Nygaard (Skive - fri transfer), Mathias Schlie (Valur - lejeaftale), Dennis Høegh (Fredericia)

Søren Hanghøjs dom
»En Superliga-topscorer er noget nær umulig at erstatte - især for en lille klub som Hobro. Det ser heller ikke ud til at være lykkedes.Læg så tabet af Martin Thomsen oveni, og så står det klart, at Hobro har haftet svært vindue.« Status: Svækket

Peter Sørensen dom
»Det er stort set ligegyldigt, hvem man henter ind -så kan det ikke erstatte tabet af Mads Hvilsom. Jeg ser ikke spillere, der er så gode, at man ikke kan rykke ud.« Status: Svækket