Voldsomme 45 minutter i anden halvleg gav os en hæsblæsende 2-2-deler mellem Randers FC og OB fredag aften.

Et svagt spillende OB-hold troede, at de var på vej mod et nærmest mirakuløst kup efter at have været i store problemer, da udskældte og 'offentligt kastrerede' Filip Helander stangede et 2-1-mål ind i det 88. minut.

Men som ofte før væltede korthuset for OB, hvis porøse defensiv blev trynet af et langt Randers-indkast, som havnede hos den guldne dreng Mads Enggård. Han sikrede flot det som minimum fortjente point med en sen 2-2-scoring.

Herunder får du B.T.s dom over opgøret i Randers.

Målscorer Mohammed Fuseini er løbet med overskrifterne i det her forår - men det er interessant at tænke over, hvor han var uden Lasso Coulibaly?

Den lynhurtige og bomstærke tekniker volder SÅ meget gene for sine modstandere og han har et forrygende øje for sine holdkammerater, så han nemt kunne være noteret for flere oplæg i dagens kamp.

Men holdkammeraterne misbrugte på det skammeligste, og derfor får nok en undskyldning inde i omklædningen efter det her vanvittige pointtab i det kronjyske.

Han er ung, ja, men hans talent og evner forpligter - og det er da godt nok også kun et Filip Helander-mål, der gør, at titlen ikke tilfalder svenskeren.

Men det var rystende, hvor usikkert det OB-forsvar, som Slotsager er en fast bestanddel af, var. Randers FC havde nærmest fri leg, og havde kronjyderne været bare en my skarpere, så var der INGEN chance for et eneste point i dag.

Det var også fuldstændig uafklaret, hvordan defensiven organiserede sig, da man netop var kommet foran 2-1 og Randers FC så lagde an til et langt indkast. Den sejlen resulterede i, at kuppet mislykkedes for 'Striwerne'.

Én ting er sikker: De har en kæmpe opgave foran sig i OB-forsvaret - de tre stoppere, ligesåvel som Søren Krogh, der dirigerer det hele.

Fy for Seini, han er vild, ham der! Randers' ghanesiske lejesvend er stormet ind på den danske fodboldscene, og han har taget Superligaen med storm - og i dag fortsatte han ufortrødent.

Ja, jo, der var da en bejler til årets afbrænder og flere andre lovende muligheder - men der var altså også angriberens syvende (SYVENDE!!!) scoring på bare otte kampe i Randers FC.

Det er helt absurd overhovedet at tænke tanken, at angriberen i raketfart er på vej mod topscorertitlen i Superligaen, hvis han kan holde formen kørende, for lige nu fører FC Midtjyllands Gue-Sung Cho med blot 11 kasser.

Der er ingen tvivl om, at Randers FC vil gøre alt, hvad de kan for at sikre sig lejesvenden fra Sturm Graz på en permanent aftale - for lige nu vækker han også opsigt langt uden for Danmarks grænser.

Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det har været fuldstændig bizart at følge OB i denne uge - for mens krisen kradser, og holdet står i problemer til op over halsen, fortsætter klubben med at tage obskure beslutninger, der giver mere negativ opmærksomhed.

I denne uge er det valget om at flå anførerbindet af den rutinerede svenske landsholdsspiller Filip Helander. Det sker få måneder efter, at man tog hvervet fra Bjørn Paulsen.

Årsagen? Ja, Filip Helander har ifølge OB-ledelsen nok at koncentrere sig om i forhold til at finde sine ben i et spillemæssigt sløjt forår, og derfor bliver han nu offentlig ydmyget og smidt i gabestokken.

'Det er en offentlig kastrering', sagde ekspert Peter Sørensen i Viaplays studie, og vi kan kun sige, at vi er enige. Beslutningen så heller ikke ud til at hjælpe svenskeren, der havde store problemer i Randers - lige indtil han pludselig blev en fuldstændig uventet (næsten) helt, da han stangede 2-1 ind. Den der ler sidst, ler bedst!

Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Vis mere

De troede, de havde sig en redningskrans - men grebet slap til allersidst, og derfor tager OB kun fra Randers med et enkelt point i mission overlevelse.

Stimen på ni udekampe uden nederlag fortsætter til gengæld for de fynske striber, men de må være ved at gøre i bukserne over, at Hvidovre nu kigger forbi i næste runde. For kampen spilles hjemme i Odense, hvor man ikke har vundet endnu - og der er blot tre point ned til Vejle under stregen inden deres kamp.

For Randers FC peger præstationen fremad, mens resultatet betyder, at Viborg FF kan nå op på omgangshøjde med en sejr over Lyngby senere i runden.