De danske fodbolddommere har næppe været udsat for en hverken hårdere eller bredere kritik, end de er i øjeblikket. Dokumentationen af deres fejl er mere omfattende end på noget andet tidspunkt i historien, og i morgen vil vi kunne betragte de tvivlsomme situationer fra endnu flere vinkler, end vi kunne i går. Derfor tyder intet på, at kritikken vil forstumme lige med det samme, og slet ikke så længe, at dommernes muligheder konstant bliver ringere end omgivelsernes.

Mens spillerne er professionelle, tjener gode penge og spiller hurtigere end nogensinde, har dommerne job ved siden af og dømmer for småbeløb. Det er ikke de bedste forudsætninger, og det er ikke et ligeværdigt forhold. Det er det heller ikke, når tv laver stadig flere og flottere billeder, der cirkulerer på netsites og sociale medier, mens dommerne stadig skal bruge deres egne øjne i det splitsekund, beslutningen skal træffes. Det er både dårlige forudsætninger og uligeværdige forhold.

Så er der vel hverken noget at sige til, at tilliden til dommerstanden tilsyneladende er vigende, eller at Lars Søndergaard bliver straffet for undervejs i en kamp at sætte spørgsmålstegn ved dommer Anders Poulsens neutralitet. Der er regler for den slags, og de er indført for, at der ikke skal sås tvivl om dommernes myndighed og autoritet.

Som man sikkert kan forstå, er jeg dog overbevist om, at der skal meget mere til at give dommerne omverdenens tillid tilbage, og her savner jeg signaler fra DBU og Divisionsforeningen. Lars Søndergaards tweet er en af de mindste prutter, man kan lufte ud ad vinduet. Hvornår hører vi en indrømmelse af, at dommerne har det sværere end alle vi sofadommere, og hvornår hører vi løftet om, at de selvfølgelig vil hjælpe dem? Er der nogen, der arbejder på at indføre en målteknologi, en challenge eller bare en barberspray til at tegne streger med? Er der nogen, der er ved at finde penge frem til ekstra uddannelse og ekstra restitution? Er der egentlig nogen, der synes, der skal gøres noget? Andre end mig? Der må gerne komme noget snart. Ellers er det sidste tweet næppe skrevet om den sag, og jo flere der skrives, desto mindre hjælper det at åbne vinduet engang imellem.