OBs 24-årige forsvarsspiller Daniel Høegh er snublende tæt på et skifte til til de schweiziske mestre fra Basel.

BT erfarer, at klubberne er enige om en handel, og at det kun er et spørgsmål om kort tid, før Daniel Høegh skriver under på en aftale, der kommer til at gælde de kommende fire år. Han er i øjeblikket til lægetjek i Schweiz.

Ifølge BTs oplysninger vil OB tjene omkring seks millioner kroner på at sælge Daniel Høegh, hvis kontrakt med OB løber til slutningen af næste år.

Daniel Høegh på de 190 cm har i denne sæson spillet 24 Superliga-kampe í fynboernes midterforsvar, heraf 22 fra strart, og det er blevet til tre scoringer.

Han debuterede for OB i 2010 og har siden spillet 102 kampe i Superligaen for de stribede.

BT har været i kontakt med OBs sportsdirektør, Jesper Hansen, men han har ikke ønsket at kommentere avisens oplysninger om salget.