Hilton Hotel står som en stor klods i Prags gamle bydel. Hotellet huser hvert år flere tusind gæster, men det eksklusive overnatningssted bliver også brugt til at afholde konferencer og møder, og gennem årene er der ganske sikkert truffet mange vigtige beslutninger her.
Lørdag eftermiddag blev der taget endnu en af slagsen.
19 personer fra Dansk Boldspil-Union (DBU) – 18 bestyrelsesmedlemmer inklusive direktør Claus Bretton-Meyer og derudover kommunikationschef Jakob Høyer – mødtes klokken 12.00 på hotellet for at drøfte Divisionsforeningens forslag til en ændring af Superligaens struktur. Et forslag, der blev vedtaget og formelt godkendes på et ekstraordinært bestyrelsesmøde i næste uge.
På mødet, der sluttede klokken 14.00, fremlagde formand i Divisionsforeningen Thomas Christensen det forslag, som de 24 klubber fra Superligaen og 1. division aftenen forinden og tidligere på dagen var blevet enige om: At Superligaen skal udvides fra 12 til 14 hold, og at der skal indføres et mesterskabs- og nedrykningsslutspil. De ændringer træder i kraft i 2016/2017-sæsonen.
BT har været i dialog med flere centrale aktører i og omkring Superligaen, og det billede, der tegner sig, er, at forløbet frem mod aftalen ikke har været uden diskussioner i det danske fodboldland, og at FC København og AaB har været frontløberne for ændringerne.
Forhandlingerne om en ny struktur brød ellers sammen onsdag i sidste uge, da klubberne i de to bedste rækker mødtes på TreFor Park i Odense for at drøfte analysevirksomheden Hypercubes forslag til nye turneringsformer. Som det så ud i dagene efter mødet, ville Superligaen forblive i sin nuværende form med 12 hold og 33 kampe, blandt andet fordi FC København og FC Midtjylland blokerede og ikke ville gå med til en udvidelse af ligaen.
De mindste klubber ville omvendt ikke være med til en indsnævring, ligesom et nedrykningsslutspil for de fire nederste i en 12-holdsliga ikke ville give bundklubberne den større tryghedsfølelse, de ellers drømte om.
Et andet vigtigt aspekt, der blokerede en udvidelse ved det store Superliga-møde i Odense, var fordelingen af tv-penge blandt de 12 Superliga-klubber. Klubberne - især FCM og FCK - var ikke med på at dele tv-pengene mellem 14 deltagere i stedet for mellem 12, men i det nye forslag er der åbnet en mulighed for, at pengene fra den såkaldte økonomiske paraplyordning - en ordning, der sikrer nedrykkerne en ekstra pose penge, så overgangen til 1. division bliver lidt blidere - bliver lagt oven i Superliga-klubbernes samlede tv-pulje, der derved udvides.
Men Anders Hørsholt gav ikke op. Efter de sammenbrudte forhandlinger tog han kampen op for at få trumfet ændringer igennem nu og her, for FC København har hele gerne ville væk fra den nuværende model. Hørsholt forsøgte via de diplomatiske slagmarker at skabe enighed mellem klubberne imellem, men det lykkedes ikke at nå til enighed om en liga med 12 hold, fordi holdningerne simpelthen divergerer for meget fra Sønderjylland til København.
Det er her, AaBs administrerende direktør, Stephan Schors, der har været en stor drivkraft i forhandlingerne, kommer ind i billedet. Ifølge BTs oplysninger udfordrede Schors sin kollega i FCK med gode argumenter til en 14-holdsliga og havde fin succes med den bedrift, for det lykkedes at få københavnerne med til at diskutere muligheden om at udvide ligaen med to hold.
»Vi har ikke fået den model, vi elsker, så nu må vi lære at elske den model, vi får,« som Anders Hørsholt i går formulerede det i en pressemeddelelse.
Det egentlige gennembrud kommer, da også FC Midtjylland og direktør Claus Steinlein åbner for at diskutere en liga med 14 hold. Mestrene ønskede ellers en liga med 10 hold, men indgik et kompromis.
Brøndby har modsat FC København og AaB ikke været lige så meget involveret i processen. BT erfarer, at administrerende direktør, Jesper Jørgensen, har søgt den mest økonomisk rentable model for Brøndby, og så har klubben fra den københavnske vestegn været fleksibel i forhold til selve strukturen. Det kan man indstille sig på efterfølgende, mener man.
Topholdenes udfordringer har generelt været at få skabt en liga, der bliver udviklet i forhold til de internationale standarder – det lykkedes med indførelsen af et slutspil, for så skal topholdene møde hinanden oftere på en sæson, og det højner niveauet, lyder det.
»Slutspillet gør, at der kommer flere kampe med nerve. For topklubberne er der flere tætte kampe på programmet, der vil sikre et højere sportsligt niveau, og som forhåbentlig betyder, at vi står bedre rustet i europæisk fodbold. Desuden har den nederste halvdel stadig en gulerod at spille efter, da de kan nå en europæisk plads,« påpeger AaB-direktør Stephan Schors.
Omvendt er bundholdene nu sikret bedre chancer for at overleve i Superligaen, hvilket giver større økonomisk tryghed, og her skal Silkeborgs økonomidirektør, Claus Christensen, have spillet en central rolle i benarbejdet, der i sidste ende førte til, at DBU kunne godtage strukturændringerne på Hilton i Prag.
