Det var sidst i juni, og Brøndby havde netop købt Johan Elmander, da Jan Bech Andersen og Daniel Agger for første gang talte sammen i telefonen.
I udgangspunktet havde det været en løs sludder, for på det tidspunkt virkede det umuligt, at Brøndby skulle kunne hente en spiller af Daniel Aggers klasse og med den løn, han oppebar som en af de bedst betalte spillere i Liverpool.
Aviserne havde rapporteret om en årsløn på mere end 60 mio. kr., vidste Jan Bech Andersen, og der ville hverken han eller nogen dansk klub være med. Men han ville høre, hvad Daniel Agger tænkte om fremtiden, for hvem kunne sige, hvad der skete om et år, og tænk nu hvis, han - selvom det virkede langt uden for rækkevidde - alligevel kom med en åbning nu.
- Hvad tænker du om projektet, og hvordan forventer du, at en klub som Brøndby skal udvikle sig, havde bestyrelsesformanden villet vide og var blevet positivt overrasket over svaret.
Han vidste godt, at Daniel Agger var et seriøst menneske og efter otte år i Liverpool havde oplevet lidt af hvert, men hans grundighed og interesse for projektet havde imponeret ham.
***
Agger havde lyttet interesseret, for gennem årene havde han vænnet sig til tanken om, at Brøndby ville blive hans sidste klub, og nu da han blev præsenteret for projektet af bestyrelsesformanden, lød det spændende. Som han altid gør, når han går ind i sine forretninger, om det er restaurationer, et kloakfirma eller et tatoveringssite, spurgte han til detaljerne i forretningsmodellen og udviklingspotentialet, og med Elmander-transferen havde Brøndby vist, at projektet var ambitiøst. Det var i hvert fald ikke et minus.
Daniel Agger og Jan Bech Andersen havde aftalt at tales ved, for begge havde følelsen af, at samtalen havde været frugtbar. Men indtil videre var Liverpool stadig en hindring, der virkede uoverstigelig. Der gjorde projektet umuligt.
Dels var der lønsedlen, det gyldne bur, der gjorde et klubskifte umuligt, hvis enten Daniel Agger nægtede at gå ned i løn, eller Liverpool nægtede at kompensere ham. Dels var der prislappen, som ifølge medierne bar beløb som 10, 12 og 14 mio. pund - altså langt over 100 mio. kr. - og lige som lønnen naturligvis var langt over Brøndby og Jan Bech Andersens grænse. Men som tiden gik, blødte Liverpool op.
Daniel Agger og hans agent, Per Steffensen, havde fortalt, at de var interesserede i Brøndby, og at de fleste andre klubber i udgangspunktet ikke var interessante, og englænderne begyndte at forstå, at de ikke både kunne slippe af med spillerens kæmpeløn og samtidigt få det ønskede beløb ind i transfer-indtægter.
Hjemme i London havde Jan Bech Andersen en sen aftentime slået nogle streger på et stykke papir.
Løseligt havde han vurderet, hvor meget et køb af Daniel Agger ville betyde for Brøndby, og hvor meget den altså ville øge værdien af hans investering. Hvor meget ekstra ville de tjene på matchday-aktiviteter? Hvor meget mere ville de kunne tjene på merchandise, og hvad betød den ekstra eksponering for klubbens brandværdi og Superligaen som helhed?
Han havde fået et tal, men i bund og grund var det det rene gætværk. Det vidste han godt, så det blev en slags kalkuleret mavefornemmelse, der afgjorde, hvor langt han ville strække sig for at hente Daniel Agger til Brøndby.
Beløbet har de holdt hemmeligt, men 20 mio. kr. er næppe et gigantisk fejlskud. Noget ville måske komme hjem på den ene eller anden måde, resten kunne betragtes som en jubilæumsgave i klubbens 50. år.
***
Der gik nogen tid, og Brøndby afventede. Sportsdirektør Per Rud måtte igen og igen svare, at Daniel Agger var en drømmespiller, men at det virkede utopisk at hente ham. Der var prisen og lønnen og Aggers egne ønsker, og der var Liverpool og Brendan Rodgers, og det hele afhang i det meste af juli og august af, hvad der skete i England. Den del tog Daniel Agger og Per Steffensen sig af. De skulle aftale, hvordan den resterende del af kontrakten skulle afsluttes, og hvis Liverpool overhovedet var villig til at lade ham gå, hvilket man snart fik indikationer om at klubben var.
Onsdag den 27. august kom der for alvor skred i sagerne. Jan Bech Andersen og Per Steffensen talte sammen i telefonen, som de havde gjort flere gange i forløbet. De kendte hinanden fra gamle dage og havde spillet fodbold mod hinanden mange gange, og nu var de pludselig begge i diskussioner med en af verdens største klubber om at flytte landsholdets anfører hjem til den vestegn, de begge oprindeligt kom fra.
Det blev nu til realitetsforhandlinger, og i løbet af torsdagen og fredagen blev aftalen forhandlet hjem. Jan Bech Andersen var med på telefon, men mødtes aldrig direkte med klubledelsen i Liverpool. De praktiske ting stod Per Steffensen for, og da det blev weekend var alt på plads.
***
Mandag klokken 11.00 var der pressemøde i Brøndby.
DBU havde givet Daniel Agger lov til en kort præsentation, og klubbens fans var blevet inviteret til at være med i Michael Laudrup Lounge på den ene langside af Brøndby Stadion.
Da han kom ind begyndte de at klappe. Jan Bech Andersen var der også sammen med marketing- og kommunikationsdirektør Anders Bay. Fotograferne filmede og tog billeder, journalisterne stillede spørgsmål, og kort efter var det hele forbi.
Daniel Agger kørte til landsholdssamling i Helsingør, og Jan Bech Andersen fløj hjem til London tre timer efter han var landet.
Det korteste visit, han nogensinde havde haft i Danmark, men måske også det mest bemærkelsesværdige.
