FC Midtjyllands offensive kantspiller Rilwan Hassan er kørt til hospitalet, da det frygtes, at han har brækket benet i hjemmekampen mod Hobro.

Rilwan Hassan måtte lade sig udskifte efter få minutter af første halvleg, og nu frygter FC Midtjylland at nigerianeren har fået et benbrud. Det fortalte FCMs sportsdirektør Claus Steinlein til BTs udsendte i Herning.

Hassan er kørt til hospitalet til observation. Hvis Rilwan Hassan har brækket benet, betyder det mange måneders pause, og det kan tvinge Midtjyderne ud på transfermarkedet, inden det lukker mandag aften. Behovet bliver endnu større, hvis Pione Sisto bliver solgt på transfermarkedets sidste dag.

Sent søndag aften blev det bekræftet, at Rilwan Hassan har brækket lægbenet.