Den danske mestre FC Midtjylland får mandag klokken 12.00 klarhed over, hvem de skal møde i 2. kvalifikationsrunde til Champions League, når der trækkes lod i Nyon i Schweiz.

De fire vindere i 1.kvalifikationsrunde ryger videre til 2. runde, hvor FC Midtjylland indtræder. Her er der tre grupper bestående af lige dele seedede og useedede hold. De ser ud som følger:

Gruppe 1
Seedede hold

APOEL FC (Cypern)
NK Maribor (Slovenien)
Maccabi Tel-Aviv FC (Israel)
KKS Lech Poznań (Polen)
Qarabağ FK (Aserbajdsjan)

Useedede hold
FK Sarajevo (Bosnien & Hercegovina)
FC Astana (Kasakhstan)
FK Rudar Pljevlja (Montenegro)
FK Vardar (Makedonien)
Hibernians FC (Malta)

Gruppe 2
Seedede hold

Celtic FC (Skotland)
FC BATE Borisov (Hviderusland)
Malmö FF (Sverige)
HJK Helsinki (Finland)
Molde FK (Norge)
FC Midtjylland (Danmark)

Useedede hold
Vinderen af 1. kvalifikationsrundes kamp 1
FK Ventspils (Letland)
FK Žalgiris Vilnius (Litauen)
Vinderen af 1. kvalifikationsrundes kamp 3
Stjarnan (Island)
Dundalk FC (Irland)

Gruppe 3
Seedede hold
FC Steaua Bukarest (Rumænien)
PFC Ludogorets Razgrad (Bulgarien)
GNK Dinamo Zagreb (Kroatien)
FK Partizan (Serbien)
Videoton FC (Ungarn)
KF Skënderbeu (Albanien)

Useedede hold
FC Dila Gori (Georgien)
FK AS Trenčín (Slovakiet)
Vinderen af 1. kvalifikationsrundes kamp 2.
FC Milsami Orhei (Moldova)
Vinderen af 1. kvalifikationsrundes kamp 4.
CS Fola Esch (Luxembourg)

Da FC Midtjylland er et seedet hold, så betyder det, at de vil trække et useedet hold fra samme gruppe. De kan altså trække følgende hold:

FK Ventspils (Letland), FK Žalgiris Vilnius (Litauen), Stjarnan (Island), Dundalk FC (Irland) samt to af holdene fra 1. kvalifikationsrunde som er The New Saints FC (Wales), FC Levadia Tallinn (Estland), FC Pyunik (Armenien), FC Santa Coloma (Andorra), Crusaders FC (Nordirland), B36 Tórshavn, (Færøerne), Lincoln FC (Gibraltar) og SS Folgore (San Marino).

Hvem der starter på hjemmebane, bestemmes også ved lodtrækning.