FC Midtjyllands guldtræner Glen Riddersholm om mudderkast i medierne, berømmelsen på godt og ondt, fremtiden og familiens store betydning.
Glen Riddersholm er en engageret figur, der ikke er bange for at stikke ud. Hvad enten det er ved at løbe hen over græsset på hjemmebanen med en kæmpe fane efter en sejr, farve håret, supplere jakkesættet med fodboldstøvler eller med en omdiskuteret optræden i et glitrende guldjakkesæt. Glen Riddersholm er noget for sig selv.
»Jeg har fra dag ét sagt, at jeg gerne vil optræde autentisk og ærligt. Det kan da godt være, der har været et par jubelscener, men det er der jo ikke noget odiøst i. Måske i Danmark, men i forhold til udlandet, er det ikke noget.«
»Når jeg bliver glad, bliver jeg glad for holdets succes. At vi præsterer noget sammen. Og der er jeg ikke sådan indrettet, at jeg lægger bånd på mig selv. Jeg giver følelserne frit løb i et kort øjeblik, og ellers forsøger jeg at være saglig og meget bevidst omkring, hvad vi skal arbejde med i hverdagen.«
»Fodboldjobbet består af mere end et jubelbillede, hvor man render rundt med et flag. Det er jo i hverdagen, at succesen og guldet skabes, og der render jeg jo ikke rundt med de ting. Jeg forsøger bare at være ærlig, og i de jubel-øjeblikke giver jeg udtryk for mine følelser i nuet. Ellers forsøger jeg at være skarp på analysedelen og forsøger at holde følelser og fodboldfagligheden adskilt. Jeg ønsker ikke at kopiere nogle, jeg vil være mig selv. Hvis nogle så har svært ved at håndtere det, så helt ærligt: Det må være op til dem.«
Om fremtidsplanerne som træner
Med DM-guldet har Glen Riddersholm nået en foreløbig kulmination som klubtræner i Superligaen.
»Jeg er meget glad for at være del at dette projekt, og jeg ser utroligt mange spændende udfordringer i FC Midtjylland. Jeg er allerede begyndt at gøre mine tanker omkring, hvordan vi skal klare os i de her kval-kampe, for det vil være en kæmpe milepæl for klubben at tage det næste skridt ved at slå hul på et europæisk gruppespil. Men jeg har bevist, at min filosofi og stil virker efter fire sæsoner med tre medaljer.«
»Jeg er blevet mere sikker på, hvad der virker og ikke gør, og nu glæder jeg mig til at se, om jeg har den samme sult, det samme energiniveau, om jeg kan forny mig selv og lægge nye lag på.«
»Ude i fremtiden kan man aldrig afvise, at man en dag skulle få nogle udfordringer. Det kommer, hvis det kommer, men jeg er en person, som ikke bare skal af sted for enhver pris. De forhold, jeg skal arbejde under, skal være på plads. Jeg er også familiefar, så jeg skal overveje nøje, om det er lige nu, de skal rives væk fra der, hvor de er i livet. Jeg har jo set, hvad det har betydet for Kasper Hjulmand at rive alt op med roden og kort efter stå i den situation, han står i nu.«
Om sejrsbrølet i Slagelse
0-0 mod FC Vestsjælland var nok til at gøre FCM til mester, og det fik Glen Riddersholm til at brøle sin glæde ud.
»Det var forløsningen. Det er en kæmpe milepæl og noget, alle vi trænere, klubben, spillerne og regionen er meget glade og stolte over. Belønningen kom endelig efter mange års hårdt arbejde. Det var jeg lykkelig for.«
»Min personlige følelse fyldte ikke ret meget i nuet. Den er vokset over lang tid. Den sad jeg allerede og reflekterede over på en juleferie i Madrid, hvor jeg havde en god fornemmelse af, at det her nok skulle ende med guld.«
Om familiens store betydning for succesen
Glen Riddersholm er uddannet pædagog og arbejdede i en årrække om natten på en institution med udviklingshæmmede, mens han var frivillig fodboldtræner om dagen. I den periode fik han også to børn. Hustruen Tanja havde - og har stadig - hænderne fulde.
»Hvis man skal være et helt menneske og have gode betingelser for at udleve sin store passion, kan man ikke gøre det uden opbakning fra familien. Uden min familie kunne jeg ikke have de venskaber, jeg har, og det dejlige liv, jeg har uden for fodbolden. Det er min familie, der sørger for, at privatpersonen Glen fungerer. Jeg har rigeligt at gøre med at fokusere på at være der for en stor spillertrup og træner- og lederstab. At planlægge besøg hos familie, gode venner, samt styre familiens dagligdag er nærmest et heltidsjob, som min kone på fantastisk vis er tovholder på.«
»Når man som jeg i nogle situationer har måttet agere så egoistisk, fordi jeg er gået så benhårdt efter målet, er det klart, at jeg ikke var kommet hertil uden en forstående og støttende familie. Derfor er det naturligt, at min glæde og tak retter sig mod dem, der har skabt forudsætningen for, at jeg kan præstere.«
Om sidste års nedtur i Haderslev
FCM taber sølvet og kvalifikationskampe til Champions League med et nederlag til Sønderjyske på forrige sæsons sidste spilledag. Glen Riddersholm må sunde sig i det ene mål.
»Mange har prøvet at analysere det billede og fejlfortolket det. Man troede, det var en sønderknust mand, der skulle samles op med en dejskraber. Et sølle pjok og en fortabt sjæl, der sad op ad stolpen. Det var langtfra sandheden. Det var en træner, der havde brug for lige at sætte sig ned og finde den rigtige følelse. Der var mange medlidenhedsklap den dag, men det havde jeg ikke brug for. Jeg havde brug for, vi rejste os op og angreb på ny. Jeg var næsten endnu mere sulten, da jeg gik på sommerferie: ’Det skulle være løgn, det her’.«
Om mudderkast
Glen Riddersholm og Ståle Solbakken har langet ud efter hinanden flere gange i medierne. Senest bidrog også Brøndby-formand Jan Bech Andersen med en stikpille til Glen Riddersholm.
»Det kan ikke nytte noget, at man går i for små sko og bliver fornærmet, hvis nogle har en holdning til det, man gør. Der vil altid være et spil, som der har været med gummiben-retorikken, men det er fair nok. Hvis man ikke har hård hud nok til at håndtere de små skvulp, der er i Danmark, skal vi lade være med at snakke om, at vi gerne vil løfte dansk fodbold, og at vi trænere gerne vil til udlandet.«
»Der er rigtig mange, der har en holdning til FC Midtjylland. Janteloven lever i bedste velgående, når snakken falder på FCM. Vi er ikke så selvhøjtidelige. Det var lidt høj cigarføring, og så er der ikke mere i det. Jeg går stadig rundt i mit kedelige tøj, og I får mig ikke at se i guldtøj igen.«
