Christian Poulsen er vendt tilbage til der, hvor hele den glorværdige karriere blev sat for alvor i gang. Efter mere end 4000 dages fravær er Poulsen igen en del af FC København, men det har ikke altid stået i kortene, at det skulle slutte sådan.

Faktisk kunne karrieren sagtens være endt i Ajax, fortæller Christian Poulsen i et stort interveiew med BT.

- Da min kontrakt udløb med Ajax, tilbød de mig et år mere, men lod også forstå, at det var den sidste, og at der nok ville være en del tid på bænken for mig. På det tidspunkt vidste ingen, at Daley Blind ville spille et forrygende VM og blive solgt til Manchester United. Havde jeg vidst, han ville blive solgt, havde jeg måske sagt ja alligevel, siger Poulsen.

Men Daley Blind blev solgt, og på det tidspunkt var Christian Poulsen allerede videre i sin søgen efter det næste kapitel. Et kapitel, der nok også bliver det sidste.

- Sommeren gik, og jeg stod uden kontrakt, og stille og roligt begyndte jeg at savne fodbolden igen, og Jørn og jeg tog en ny snak med FCK og blev enige. Den mentorrolle, som Solbakken skitserede, flugtede med det, jeg syntes, var spændende i Ajax, og jeg synes, det er utroligt motiverende nu at bruge min erfaring og diskutere fodbold med Johan Lange og andre her i klubben. Og da jeg løb på banen mod Randers, var det sgu lidt som at komme hjem. Cirklen var sluttet efter en lang rejse. Jeg tror umiddelbart, det er definitivt. Umiddelbart, siger Poulsen.

Du kan læse det store interview med Christian Poulsen, hvor han fortæller om karriens højdepunkter og store beslutninger, i dagens BT. Eller købe det online her: