En række Superliga-trænere, BT har snakket med, mener ikke, det er korrekt, at ingen tør kritisere Ståle Solbakken, sådan som Midtjyllands træner Glen Riddersholm har sagt.

Midtjydernes træner mener nemlig, at Ståle Solbakken har en fredet position, hvor ingen tør gå til ham. Det sagde han mandag aften i et interview med BT.

»Det er jo alment kendt, at Ståle Solbakken er en offentligt beskyttet person, som ingen tør at gå til,« sagde Glen Riddersholm.

Den udlægning er OB-træner Ove Pedersen dog langt fra enig i.

»Jeg synes, det er en mærkelig udtalelse fra Glen Riddersholm, der er helt malplaceret. Hvis nogen står for skud, så er det i den grad trænerne i FCK og Brøndby,« siger han.

Læs også:

Lars Søndergaard i SønderjyskE  har heller ikke bemærket, at Ståle Solbakken skulle være fredet for kritik i medierne.

»Jeg synes, der har været den kritik af ham, der skulle være, når FC København ikke leverede. Og han har også fået ros, når de leverede gode resultater,« vurderer Søndergaard.

I Hobro ønsker Jonas Dal ikke at blande sig alt for meget i debatten, men forklarer, at det kan være svært at ignorerer Ståle Solbakkens tidligere store resultater med københavnerne.

»Jeg kan give Glen ret lidt hen af vejen, men det er også sådan at dem, der vinder meget, får meget respekt. Men hele min holdning til det her vil jeg gerne holde for mig selv,« siger Jonas Dal.

BT har også snakket med Kent Nielsen i AaB. Læs herunder, hvad han tænker om emnet, samt flere holdninger fra de tre andre Superliga-trænere.

Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Lars Søndergaard, SønderjyskE

»Jeg tror ikke, Ståle Solbakken har det for let, ved at ingen tør gå til ham. Det er i hvert fald ikke noget, jeg har tænkt over.«

»Jeg synes, der har været den kritik af ham, der skulle være, når FC København ikke leverede. Og han har også fået ros, når de leverede.«

»Det er klart, at han måske har opbygget lidt kredit af tidligere års succes, men i mine øjne har han fået den kritik, han burde i det her efterår, hvor de ikke altid har leveret lige godt.«

Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Ove Pedersen, OB

»Jeg synes det er en mærkelig udtalelse fra Glen Riddersholm, der er helt malplaceret. Hvis nogen står for skud, så er det i den grad trænerne i FCK og Brøndby.«

»Alle andre mindre klubber - heriblandt FC Midtjylland - er langt mere fredet. Jo større en klub du er træner i, des flere meninger har folk, om det man laver.«

»Og jeg synes da netop at journalisterne går hårdt til Ståle. Han kan jo ikke undskylde sig med, at han skal udvikle spillere i klubben. I FCK er det kontant afregning, og folk forholder sig kun til, om de vinder danmarksmesterskabet.«

Foto: Claus Fisker
Vis mere

Jonas Dal, Hobro

»Jeg kan give Glen ret lidt hen af vejen, men det er også sådan at dem, der vinder meget, får megen respekt. Men hele min holdning til det her vil jeg gerne holde for mig selv.«

»Men jeg vil gerne sige, at jeg synes det er vigtigt, at pressen behandler alle trænere lige. Jeg forstår ikke, hvis jeg skulle blive behandlet anderledes end en anden Superliga-træner.«

»Det er også svært, for hvor hurtigt man skal begynde at gå til trænerne? Jeg synes f.eks., at Troels Bech fik meget kort snor af pressen.«

Foto: Henning Bagger
Vis mere

Kent Nielsen, AaB

»Jeg er ikke enig i det, Glen har sagt. Dem pressen går lidt hårdt til, er dem, der ikke har leveret så gode resultater.«

»Og jeg synes mange har været efter FC København i efteråret. Men jeg synes også, at pressen har været opmærksomme på, at deres resultater er blevet bedre i efteråret.«

»Man opnår respekt gennem gode resultater, og det må man jo sige, at Ståle har leveret.«