Mathias ’Zanka’ Jørgensen var hurtigt ude på Twitter, efter at søndagens superliga-topbrag mellem FC Midtjylland og FC København var blevet aflyst på grund af stormen Gorm.

FCK-forsvareren skrev på Twitter:

Helt så voldsom i sit sprogbrug er FCK-træner Ståle Solbakken ikke. Han kalder det for en ‘flad fornemmelse’, selv om han havde bemærket, at vindstødende var kraftige omkring MCH Arena ved holdets ankomst.

»Det er hårdt for spillerne, der havde ladet op til kampen i lang tid. Det er hårdt mentalt. Men sikkerheden kommer i første række, og hvis den ikke er 100 procent, så er der ikke noget at diskutere,« siger Ståle Solbakken til 3+.

For FCK-spillerne gjaldt det efterfølgende om at komme hurtigt tilbage til København, inden stormen Gorm ville lukke forbindelsemulighederne over Danmark ned.

»Nu er planen at komme over broerne, inden de lukker,« siger Ståle Solbakken.

Mathias 'Zanka' Jørgensen har siden uddybet på Twitter, hvad han mente med udtrykket 'amatører'.

Her refererer han til et citat fra FCMs sikkerhedschef, hvor han tidligere søndag forsikrede, at kampen under ingen omstændigheder ville blive aflyst. Læs mere om det her.