Tabet af en tæt veninde har været en øjenåbner for Lotte Friis, der i skyggen af en tragedie gør klar til sit sidste VM på langbane.

Lotte Friis sad i sit hjem i Baltimore (USA), da hendes roommate kom løbende. ’Har du set det?’ På kalenderen stod der søndag 9. marts.

Dagen før havde 27-årige Lotte Friis skrevet sammen med sin gode veninde fra årene i franske Nice, hvor Friis trænede, inden turen gik videre til basen i Baltimore.

Veninden Camille Muffat havde ligesom Lotte Friis haft sin træningshverdag i Nice og havde knyttet sig til danskeren. De var blevet tætte veninder og sad nu 8. marts 2015 og skrev sammen om planerne om at mødes på Lotte Friis’ hjemmebane i Baltimore og hygge som i gamle dage.

Franskmanden skulle bare lige blive færdig med optagelserne til det reality-program, hun var i gang med, og som hun glad havde berettet om til sin danske veninde. Hun glædede sig til morgendagens næste mission.

»Jeg skriver til dig, når jeg er færdig med den,« skrev hun.

Men der kom aldrig flere beskeder.

Dagen efter styrtede 25-årige Camille Muffat i døden. Dræbt på stedet sammen med ni andre efter en helikopterkollision i Argentina.

»Det var et kæmpe chok, fordi jeg havde skrevet med hende dagen før. Hun var bare så glad og fortalte om, at hun skulle ud på den næste mission dagen efter. Jeg benægtede det meget den nat,« fortæller Lotte Friis, der ikke sov meget - hvis overhovedet noget - den nat.

Klik her og køb adgang til hele historien om, hvordan tragedien har påvirket Lotte Friis, der i skyggen af tragedien gør sig klar til karrierens sidste VM.