En ny behandlingsform mod diabetes 1 kan meget vel være undervejs efter et amerikansk forskerhold har gjort en bemærkelsesværdig opdagelse.

Studiet, der netop er blevet publiceret i tidsskriftet Science Translational Medicine, viser, at kroppens immunforsvar selv kan standse eller helt forhindre udviklingen af diabetes 1 hos mennesker.

I studiet øgede forskerne antallet af de regulerende t-celler, som forhindrer kroppens immunforsvar i at angribe de insulinproducerende betaceller hos 14 diabetikere, hvilket sænkede nedbrydelsen af betacellerne betydeligt.

Det foregik i praksis ved, at forskerne først udtrak de regulerende t-celler gennem blodprøver på patienterne. Herefter mangedoblede de mængden ved at opdyrkede dem i laboratorier, og så sprøjtede de dem tilbage ind i patienten.

Et år efter eksperimentet havde fundet sted, havde de involverede diabetikere stadigvæk en forhøjet mænge af de regulerende t-celler og ingen bivirkninger.

Et skridt i den rette retning

Klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, Henrik Bindesbøl Mortensen, har set på studiet, og i et interview med Videnskab.dk lægger han ikke skjul på, at han mener, studiets resultater er spændende:

»Der er tegn på, at de insulinproducerende celler ikke bliver slået ihjel. Og det er næsten tre år efter, patienterne har fået opformeret t-regulatorcellerne, så det kunne godt tyde på, at der er noget klinisk relevans i det her,« siger han.

Han forklarer i samme interview, at evnen til selv at kunne producere en vis mængde insulin blandt diabetespatienter, vil gøre det lettere at sikre stabile blodsukkerniveauer. Dét vil i sidste ende resultere i færre tilfælde af de følgesygdomme, der ofte rammer diabetikere som f.eks. fodsår, nedsat syn og nyreproblemer.

Uvished om behandling øger kræftrisiko

Selvom behandlingen af diabetes 1 med opdyrkede regulerende t-celler virker lovende, er der stadig vej endnu.

En af bekymringerne blandt forskerne går på, at behandlingen vil øge patientens risiko for at udvikle kræft.

Det er nemlig de samme celler, som kan finde på at angribe de insulinproducerende celler, som reagerer og nedkæmper celler i kroppen, der begynder at opføre sig anderledes og muligvis bliver farlige - som f.eks. en kræftcelle, der deler sig.

Om det reelt set er tilfældet, kan forskerne ikke sige noget om på nuværende tidspunkt, men muligheden er til stede, fortæller Henrik Bindesbøl Mortensen. Han bekymrer sig også for, om behandlingsformen måske kan medføre en generel svækkelse af immunforsvaret.

»Det er der ikke noget, der tyder på i det her studie, men der skal laves flere undersøgelser med flere personer for at være sikker,« fortæller han.

Diabetes 1 udgør ca. 10 procent af de 320.545 personer i Danmark, som har fået diagnosticeret diabetes.