Et nyt hjerte bygget af stamceller lyder som en fjern fremtidsvision. Men allerede i dag går der danskere rundt med hjerter, som er gjort stærkere med indsprøjtning af stamceller fra patientens egen krop.
Behandlingen har de fået på Rigshospitalets hjerteafdeling, som er i verdenseliten på dette helt nye forskningsområde.
Manden bag stamcellebehandlingen er overlæge Jens Kastrup, som netop har fået godkendt et større forsøg med indsprøjtning af stamceller i syge hjerter. Et pilotforsøg har allerede under stor international bevågenhed vist, at selv meget dårlige hjertepatienter kan få det bedre ved at få en injektion med egne stamceller.
- Det er mennesker, som fik svære hjertesmerter ved ganske let aktivitet. Vi kunne efter få måneder måle, at de havde en større fysisk arbejdskapacitet, og de brugte mindre medicin. De har selv mærket en forbedret livskvalitet med færre smerter, siger Jens Kastrup.
I pilotforsøget brugte man stamceller fra patienternes egen knoglemarv. I det nye forsøg dyrkes stamcellerne af fedt fra maven.
- Der er flere stamceller i bugfedt, og pilotforsøget viste, at antallet af celler gør en stor forskel. Så denne gang vil vi indsprøjte mange flere, siger Jens Kastrup.
De første patienter vil lige efter sommerferien få udtaget bugfedt til opdyrkning, så det kan indsprøjtes i hjertet en måned senere.
Kun for håbløse tilfælde
De i alt 60 deltagere i forsøget deles ved lodtrækning i to grupper: 40 får stamceller indsprøjtet, en kontrolgruppe på 20 får saltvand. Hverken læger eller patienter kender gruppefordelingen.
Det er en betingelse for forsøgets etiske godkendelse, at deltagerne populært sagt er 'opgivet af lægerne', dvs. at det ikke længere giver resultat at behandle med medicin, ballonudvidelse eller bypass.
- Patienter skal jo først og fremmest behandles med metoder, som vi allerede ved virker. Jeg arbejder med dem, hvor vi ikke har flere behandlingstilbud, siger Jens Kastrup.
Ingen døde
I hele Danmark er der omkring 100.000 mennesker, som lider af kronisk kranspulsåresygdom eller har et svækket hjerte efter en blodprop. De har ofte store smerter, de kan ikke klare ret meget fysisk, og de løber en øget risiko for at dø.
Pilotforsøget viste, at patienterne fik det bedre med behandlingen. Med sine 31 deltagere er forsøget dog for lille til at sige noget statistisk sikkert om overlevelseschancer, og det er det nye forsøg med 60 deltagere også.
- Men der er da ingen fra pilotforsøget, der er døde endnu, siger Jens Kastrup.
Mindre risiko
Risikoen ved at bruge voksne stamceller fra patientens egen krop er lavere end ved stamceller fra fosteranlæg. De embryonale stamceller er langt mere potente og har derfor flere muligheder som byggesten i kroppen. Men det betyder også, at der er en større risiko for, at de løber løbsk og bliver til kræft.
Hjerteflimmer
Den største bekymring ved at sprøjte voksne stamceller ind i hjertet er, at hjerterytmen forstyrres, når vævet irriteres. Så kan man udvikle livstruende hjerteflimmer.
Hverken hjerteflimmer eller andre uheldige bivirkninger er dog set hos patienterne i pilotforsøget, som er fulgt igennem flere år. De første stamcelleindsprøjtninger i pilotforsøget skete tilbage i 2005.
