I en hospitalsseng lørdag nat sov Christina Larsen stille ind. En ung kvinde hvis livslyst havde fået en hel lokalbefolkning til at kæmpe med hende og indsamlede 270.000 kroner for at redde hendes liv.
Hun var et varmt menneske, altid glad og optimistisk, også selvom hun havde ondt.Sådan husker Lars Holst sin svigerinde, som lørdag sov stille ind på Odense Universitetshospital. Den unge, kræftsyge mor havde sine nærmeste omkring sig.
Christina Larsen var kun 24 år, da hun fik konstateret livmoderhalskræft. Hun gennemgik en fuld kemoterapi og blev erklæret rask.
I måneder var den unge kvinde fra Langeskov på Fyn lykkelig uvidende om, at lægerne havde overset noget. Kræften havde desværre bredt sig. Det fik dog ikke Christina til at give op. Den unge kvinde, der var mor til to drenge på henholdsvis tre og fem år, ville se sine børn vokse op.
- Jeg synes, at det er lige tidligt nok at stille træskoene fra sådan et par små fyre. Det er for ungernes skyld, at jeg kæmper, sagde Christina Larsen til Jyllands Posten i januar.
Da de danske læger gav op, trådte folk omkring Christina til. Christina ville gerne til Frankfurt for at få en anderledes kemoterapi. De 30.000 kroner en regional kemoterapi per session koster, måtte hun selv betale. Det ville sygesikringen ikke dække.
Samlede 270.000 støttekroner ind
Derfor oprettede svogeren foreningen 'Red Christina'. Ved hjælp af blandt andet et banko-arrangement fik foreningen indsamlet 270.000 kroner til fordel for Christina Larsen, hendes mand Jesper og deres to små sønner.- Da vi holdt banko-arrangementet kunne vi have fyldt et forsamlingshus, der var seks gange så stort - folk stod helt ude på gaden, fortæller Christinas svoger.
Desværre nåede Christina kun at få fire behandlinger i Frankfurt, før hun døde. Det selvom behandlingen allerede havde hjulpet.
- Kræften var stoppet, og lægen i Frankfurt mente godt, hun ville kunne få et par år endnu, men hun døde af bivirkninger, fortæller svogeren Lars Holst.
Pengene gjorde en forskel
Selvom Christina døde, kom al støtten og pengene hende til gode.- Det betød meget for hende, at stort set hele byen bakkede op. Hun var meget rørt over alle de små ting, folk gjorde. Hun havde tabt sig meget, så kort før hendes død blev hun hentet og kom på shoppetur, hvor der blev købt tøj til hende, fortæller Lars Holst.
Behandlingen var koncentreret om de steder, hvor kræften sad, og derfor havde hun kun ondt der.
- Det betød, at hun havde det godt og kunne være derhjemme sammen med sin familie, siger svogeren, der fortæller, at hun havde en dejlig grillaften sammen med familien og vennerne en af de sidste gode dage.
