På IFA messen i Berlin var Galaxy Note 4 blandt de nyheder Samsung kunne præsentere i år. Ud over at være en mobiltelefon, kan Galaxy Note også bruges sammen med det nye virtual reality headset, Samsung GEAR VR. Her fungerer telefonen som skærm og takket være en masse sensorer, kan brugeren med headsettet dykke ned i en 360 graders virtuel verden.

Samsung viser frem

I videoen er det en Samsung medarbejder, der demonstrerer de forskellige funktioner. Vi har selv fået et kort kig på Samsung GEAR VR på IFA messen i Berlin, og princippet fungerer ganske udmærket. Man befinder sig virkelig i en helt ny verden. Når man drejer hovedet, så følger billedet med, og det fungerer uden mærkbar forsinkelse, så oplevelsen bliver meget realistisk. Når man kigger igennem VR headsettet, svarer det ifølge Samsung til at kigge på en 175 tommers skærm fra cirka to meters afstand. Det ser i hvert fald imponerende ud, så vi glæder os til at se headsettet, når det lander i Danmark. Se videoen med Samsung GEAR VR her.

Pris og tilgængelighed

GEAR VR kommer nok til oktober, men man kan faktisk allerede forudbestille headsettet til 2.019 kr. via Pricerunner. Men husk, at man også lige skal have fat i en Galaxy Note 4 til 5.995 kr. for at få det til at virke.