Roger Federer, der stoppede sin aktive karriere i efteråret 2022, nyder i den grad sit otium.

Den schweiziske tennislegende er netop hjemvendt fra en ferie til Thailand med familien, og i den forbindelse har han delt et billede med hustruen, Mirka, på Instagram, der siden er gået viralt.

Ved første øjekast ligner det et ganske almindeligt feriebillede, men kigger man nærmere på fødderne, ser noget ud til at være helt galt. Se billedet nederst i artiklen.

Og det er ikke gået ubemærket hen.

Federer i selskab med prinsesse Kate (tv.) og hustruen Mirka (th.).
Federer i selskab med prinsesse Kate (tv.) og hustruen Mirka (th.). Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

'Hvad sker der med hendes fod?' skriver en bruger til billedet.

'Fik du tilladelse til at lægge hende på Instagram?' skriver Sara Foster, der er gift med Federers ven, den tidligere tennisspiller Tommy Haas.

'Hvilken fod har de sat på Mirka?' spørger en tredje.

Billedet er også nået frem til diverse medier.

'Feriefoto af Roger Federers kone forvirrer fansene,' skriver svenske Expressen, mens også norske Dagbladet har reageret med rubrikken 'Mystisk detalje'.

Roger Federer indstillede sin tenniskarriere i september 2022 i en alder af 41 år. En karriere, han i den grad kan være stolt af.

Han vandt hele 20 grand slams, heriblandt otte Wimbledon-trofæer, fem US Open-trofæer, et enkelt French Open-trofæ og seks Australian Open-trofæer.

Han vandt i alt 103 turneringer i single og otte i double.