I parløb med Vild med Dans-stjerne: Det skal Kessler lave efter karrieren
Kessler har investeret i og været med til at udvikle træningskonceptet fit.nu, der skal give kunderne mulighed for at komme i form. Når øvelserne bliver demonstreret, gør han det sammen med Louise Svalastog, der nu spiller i København Håndbold.
Det fortæller den tidligere TV2-journalist Claus Elgaard, som er også er en del af holdet bag det nye træningsværktøj.
Udover satsningen på fit.nu har Mikkel Kessler tidligere investeret i firmaet EcoProtein, der sælger økologisk kosttilskud. Kessler har dog stadig gang i sin boksekarriere, hvor hans promotor Kalle Sauerland meldte ud, at han forventer at kunne annoncere en ny Kessler-kamp i løbet af de næste ti dage.
Kessler var senest i ringen i maj sidste år, hvor han tabte på point til englænderen Carl Froch.
mest læste