Victoria Azarenka giver lyd fra sig på banen og bander som en sømand efter kampen, og den 25-årige hviderusser er blevet som forvandlet af en dræbende lang skadespause.
Hun er kendt som en af tennissportens store stønnere. Og selv i en sport, hvor især kvinderne grynter igennem, som var de i gang med underlægningslyd til en drivvåd voksenfilm, har Victoria Azarenka været i en klasse for sig.
Det er den 25-årige hviderusser sådan set stadig. Den eneste forskel er, at hvor Azarenka før var bevidst om at vække opsigt på grund af sit lydniveau, er hun nu bedøvende ligeglad.
Caroline Wozniacki fik det at føle på den hårde måde. Efter en langvarig skadespause, hvor den tidligere verdensetter dumpede ned som nummer 44 i verden inden mødet med det danske tennis-es, føler Azarenka sig som forvandlet. Mere fri og frigjort. Måske endda mere voksen og i stand til at se på karrieren i et andet perspektiv.
Hun brød med musikerkæresten Redfoo kort tid efter Caroline Woznicaki måtte hasteaflyse brylluppet med Rory McIllroy. Og med base i Monaco har det været nærliggende for Azarenka at hænge ud sammen med sin danske tennis-kollega og lidelsesfælle, hvad hun da heller ikke har forsømt lejligheden til at følge bloggeren Bill Phillips fra Grantland.com.
Azarenka har spillet 2015-udgaven af Australian Open med en nyfunden sult og momentvis fremragende, inspireret spil. Som om hun vil gentage sin triumf down under fra 2012. Måske som om det er lysten, der driver værket. Og det er altid et godt udgangspunkt for en eliteidrætsudøver.
Da hun slog Barbara Strychova ud i tredje runde med 6-4, 6-4, blev det fejret med masser af stønnen og et bandeord i det efterfølgende interview på banen i Melbourne Park. Men inden nogen kunne nå at sige "fy" og "skamme" til en sport, hvor kvinderne stadig skal kunne skræve over både at være ærbare og sexede på samme tid, havde Victoria Azarenka så at sige taget kritikken i opspringet.
»Jeg er bare mig. Jeg siger, hvad jeg har lyst til at sige, og jeg griner, hvis jeg har lyst til det. Det gælder også, når jeg spiller. Og jeg stønner, hvis jeg har lyst til det,« pointerer Azarenka, som ikke ser sig selv grundlæggende forandret af en langvarig skadesperiode og et kuldsejlet kærlighedsforhold.
»Som person er jeg den samme. Men jeg er vokset, og jeg er i stand til at udtrykke mine følelser og tanker bedre, hvor jeg før holdt noget tilbage og forsøgte at passe ind i et specielt image. Sådan tror jeg, at rigtig mange spillere har det stadigvæk,« mener den hårdtslående og løbestærke østeruopæer, der blev udpeget som en ny Maria Sharapova, da hun fik sit store gennembrud.
I dag insisterer Azarenka hårdt på at være sig selv. Med hud og hår og den karakteristiske stønnen, der har været mindre savnet, end hendes person har været det.
Nu er Domikika Cibulkova modstanderen i ottendedelsfinalen i Australian Open. Og Victoria Azarenka har endnu til gode at tabe et sæt. Og sig selv har hun virkelig godt fat i også.
