Caroline Wozniacki er klar til semifinalen i WTA-turneringen i Stuttgart, efter hun fredag eftermiddag vandt med 6-0, 6-3 over Carla Suárez Navarro.

I første sæt havde spanieren ikke en chance, men andet sæt fik hun lidt bedre gang i sit spil på grusbanen.

Ottendeseedede Carla Suárez Navarro kæmpede sig frem til sin første breakbold nede med 1-3, men hun kiksede den første af dem. Hun fortsatte dog med at presse Wozniacki og fik til sidst vundet partiet og reduceret til 2-3.

Det hjalp ikke ret meget, for danskeren brød tilbage partiet efter, og så kunne formstærke Wozniacki let spadsere sejren i hus.

I semifinalen møder Wozniacki den andenseedede rumæner, Simona Halep.