Danske tennisfans må have fået sig lidt af et chok, da nyheden om en haltende Wozniacki kom frem. Nu maner Piotr Wozniacki dog til ro.

Caroline Wozniacki har strålet af spilleglæde og har virkelig fundet formen ved Indian Wells, hvor hun er klar til fjerde runde. Her skal hun møde sin gode veninde Angelina Kerber, men noget tydede på, at Wozniacki ville være tvivlsom til det opgør.

Hun blev set halte på grund af en skade i den ene fod, hvor hendes mand, David Lee, støttede hende. Men ifølge Caroline Wozniackis træner og far, Piotr Wozniacki, er det ikke noget, at der kommer til at påvirke hende:

»Alt godt, og Caroline spiller i morgen mod Kerber,« skriver han i en sms til B.T.

Caroline Wozniackis far og træner, Piotr Wozniacki, melder ud, at hun klar til braget mod Kerber.
Caroline Wozniackis far og træner, Piotr Wozniacki, melder ud, at hun klar til braget mod Kerber. Foto: Mast Irham/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

Opgøret mellem 33-årige Caroline Wozniacki og 36-årige Angelique Kerber bliver helt specielt af mange årsager.

Hele 15 gange har de to mødt hinanden, hvor Kerber har et snært overtag med otte sejre. 

Begge har de gjort comeback, efter de er blevet mødre, og de har begge været rangeret som nummer et i verden tidligere i karrieren.

Nu er de tilbage på WTA-touren med nogle helt andre rangeringer, hvor Wozniacki er nummer 204 i verden - og Kerber blot er nummer 607. Det er dog noget, som kommer til at ændre sig drastisk, når sæsonen skrider frem.

Det gør det nok, fordi det er to klassespillere, som står overfor hinanden ved den kæmpestore turnering i Californien, USA, som rangerer lige under de fire grand slams.