Den tildige exit ved Wimbledon lod ikke til at nage danske Caroline Wozniacki synderligt, da hun onsdag deltog ved det årlige sportsshow The ESPYS i Los Angeles, USA.

Den danske tennisstjerne var trukket i sit fineste puds og stillede velvilligt op foran fotograferne på den røde løber, da hun ankom til festen, der afholdes af det amerikanske tv-selskab ESPN. Her bliver der uddelt priser til individuelle og holdpræstationer samt andre sportsrelaterede bedrifter i det forgangne kalenderår.

Dagen inden selve prisuddelingen deltog Wozniacki ved førfesten. Også her var den 25-årige dansker klædt på til lejligheden, hvilket man kan se på billederne herunder.

Wozniacki stillede op til fotos sammen med den amerikanske skistjerne Lindsay Vonn, som danskeren på rekordtid er blevet rigtig gode veninder med. Den 30-årige amerikaner var nomineret til prisen for bedste kvindelige atlet og bedste comeback-atlet, men hun måtte se sig forbigået ved begge priser.