Man skal passe på med, hvad man lover - og man skal altid have tiltro til sin partner.

Det har den 26-årige amerikanske influencer Morgan Riddle måttet sande - på den mest brutale facon.

Hun er kæreste med den amerikanske tennisstjerne Taylor Fritz, og inden hans 16-delsfinale mod Stefanos Tsisipas skrev Morgan Riddle følgende ud til sine 217.000 følgere.

»Hvis Taylor Fritz vinder igen, så spiser jeg et helt glas Vegemite live.«

Foto: Michelle Ostwald/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Vegemite er - for de, der ikke ved det - en tyk og klistret australsk spread, der primært består af for længst døde gærceller.

Og Morgan Riddle skulle have haft lidt mere tiltro til sin kæreste. For selvfølgelig vandt Taylor Fritz over Tsisipas.

Siden har Riddle været meget stille. Men hun skal ikke forvente nåde. 

Efter kampen understregede den amerikanske tennisstjerne, at kæresten under INGEN omstændigheder får lov at krybe ud af væddemålet.

Foto: Instagram: Morgan Riddle
Vis mere

»Jeg skal nok sørge for, at det sker,« sagde han på pressemødet, hvor han fik overrakt et glas af den tvivlsomme Vegemite.

Og han har heller ikke tænkt sig at hjælpe influencer-kæresten med at komme i bund af glasset.

»Nej, jeg deltager ikke. Jeg har smagt det før, og jeg er ikke den største fan.«

Taylor Fritz møder tirsdag Novak Djokovic - spørgsmålet er, om Morgan Riddle er klar på en 'kvit eller dobbelt'.