Den tidligere professionelle tennisspiller James Black er hoppet med på marathon-moden. Han skal 1. november løbe New York City Marathon og håber på at slå Caroline Wozniacki tid.

Den 35-årige tennisspiller, der stoppede karrieren efter U.S. Open i 2013, er klar til at løbe »The Big Apple« rundt.

»Hvert år bliver jeg spurgt, om jeg vil løbe, og hvert år har jeg ikke haft muligheden. Enten har jeg været på tour, eller også har jeg brugt tid sammen med min familie,« siger han til Sport Illustrated.

Læs også:

»I år var der mulighed for at træne op til det, og jeg må heller gøre det, mens jeg er ung, for når jeg bliver ældre bliver det nok for hårdt,« fortæller Black.

I år har Wozniacki ikke valgt at deltage i løbet. Måske ligger fravalget i at hendes far og træner, Piotr Wozniacki, tidligere har sagt, at hans datter ikke skal bruge tid på andre ting end tennis og træning til at blive den bedste spiller.

Læs også:

James Black håber på, at han kan slå Wozniackis tid, men det bliver svært, mener han.

»Caroline har sat barren alt for høj. Jeg håber, at jeg kan komme tæt på hendes tid, men hun gjorde det sindssygt godt,« har Black tidligere understreget over for Daily News.

Wozniacki kom i mål i tiden 3 timer, 26 minutter og 33 sekunder.