I BNP Paribas Open er 'de tre store' stadig med om buddet, og det trækker op til mindst et, og forhåbentlig flere, tennisopgør af de helt sjove.

Med en smule besvær spillede den tidligere verdensetter Roger Federer sig videre til 4. runde af turneringen på bekostning af Milos Raonic, ATP-sæsonens store overraskelse. Senere gjorde Rafael Nadal kort proces med sin landsmand Marcel Granollers, og nu er verdens bedste tennisspiller, Novak Djokovic, allerede videre fra 4. runde.

Dermed ligner det mere og mere, at tennisfans verden over vil få serveret et favoritopgør eller to af den slags, der får tænderne til at løbe i vand. 

Sidste års turnering i Indian Wells bød netop på to kampe mellem de tre øverste på verdensranglisten. Djokovic ekspederede først Nadal og siden Federer på sin vej til finalen, som han også vandt. I 2011 vandt kroaten ikke mindre end 42 kampe i streg og cementerede dermed John McEnroes rekord helt tilbage fra 1984.

Mens Djokovic som sagt allerede er videre til semifinalen, så spiller Nadal og Federer først deres kampe senere i dag.