Danske Michael Valgren glæder sig til 8. Etape, hvor han vil gå benhårdt efter ramme udbruddet.

Men det bliver ikke nogen nem opgave for Dimension Data-danskeren.

»Det skal nok blive en god dag, men også en lang kamp. I dag vil alle i udbrud, og jeg tror det bliver et kaos, fordi folk er friske efter en nem dag i går,« fortæller han inden etapestart.

Valgren håber derfor, at han har gode ben på en etape, hvor udbruddet meget vel kan holde hjem, når det undervejs går både op og ned.

»Først skal du ramme udbruddet, og det er altid en kunst. Men jeg håber, jeg kan ramme det. Jeg glæder mig til i dag,« fortæller danskeren, der ikke er i tvivl om sit mål på etapen.

»Mit mål er at ramme udbruddet og vinde, siger Valgren,« der lidt jokende giver sig selv 70 procent chance for at gennemføre missionen.

8. etape er en 200 kilometer lang kuperet etape med mål i Saint-Étienne.

Husk, at du kan i aften kan læse Jakob Fuglsangs daglige klumme på bt.dk.